Kan humanisterne redde verden?

Dagens tema: Formidling

Du kan være med til at redde verden!

Klimaudfordringerne skaber ikke kun muligheder for ingeniører og forretningsfolk – som humanist kan du i allerhøjeste grad hjælpe med at løse udfordringerne, hvad end vi taler turisme, kommunikation, formidling, medier osv. Med ”Climate Challenge” stiller vi hver dag i uge 45 skarpt på, hvordan forskellige fagligheder kan være med til at imødegå udfordringerne.du er naturvidenskaber, ingeniør, businessstuderende eller humanist, er der brug for dig og dine kompetencer.

Onsdag står i formidlingens tegn, og det er her hvor særligt kommunikations- og humaniorastuderende har mulighed for at deltage i diskussionen om klimadebatten, og om hvordan vi i fællesskab står imod de klimaforandringer der er på vej. Hvis du overvejer en karriere i klima-sektoren, er Climate Challenge 2018 et godt sted at starte.

Vi livestreamede eventet så du kan stadig nå at være med! Videoen fra 9:00-12:00 findes her og 13:00-14:00 findes her.

 

Program:

 

10.00-10.25:

Klimatorium: Danmarks nye, internationale klimacenter v. Lars Nørgaard Holmegaard, Direktør Lemvig Vand og Spildevand

Klimatorium er et 6-årigt klimaprojekt, hvor forskning og uddannelse, klimaturisme og innovative virksomheder arbejder sammen om et fælles mål: at løse klimaudfordringerne. Lars Holmegaard, projektansvarlig for Klimatorium og direktør i Lemvig Vand og Spildevand, fortæller om Klimatoriums spændende projekter og din mulighed for at komme med om bord.

 

10.30-10.55:

Cape Towns vandkrise: Countdown til Day Zero

Mange af de menneskeskabte klimaændringer, vi ser overalt i verden, er forbundet med vand: for meget vand, for lidt vand, smeltende is, stigende havniveau. Cape Town i Sydafrika er midt i en treårig tørkeperiode, der har sat byen i højeste nødberedskab. Nick Shepherd, Associate Professor hos Institut for Arkæologi og Kulturarvsstudier, har startet et forskningsprojekt om politikken og poetikken om vandknapheden, og hvordan vi ikke blot må tænke rent drikkevand som en ressource, men som en kulturarv; noget vi skal give videre til fremtidige generationer.

 

11.05-11.30:

Klimadebatten skaber værdifuld samfundsforståelse

Klimaudfordringerne er en af de mest diskuterede og højaktuelle emner inden for medier og politik i dag. Preben Bonnén, Politisk rådgiver og analytiker hos Nordic Dialogue, fortæller om, hvordan de støtter op om klimadebatten, og hvorfor arrangementer, foredrag, debatter og konferencer er værdifuld klimaformidling i forhold til at skabe indsigt og forståelse for klimaudfordringerne i samfundet generelt.

 

11.35-12.00:

Hvad betyder retfærdighed og etik for klimaet?

Spørgsmålet om retfærdighed og etik er helt centralt, når vi taler klimaforandringer. Det gælder både på tværs af generationer, på tværs af nationer og på tværs af folk mere generelt: Hvem har pligt til at handle? Hvor meget og hvor hurtigt? Hvem skal betale? Hvilke fordelingskriterier er relevante? Finn Arler, professor på Institut for Planlægning hos Aalborg Universitet, fortæller, hvordan retfærdighed og etik i høj grad hænger sammen med klimaforandringerne i en verden, hvor global retfærdighed, individuelt ansvar og CSR spiller en stadig større rolle. 

 

12.00-13.00:

Frokostpause

 

13.00-14.00:

Fremtidens festival er bæredygtig

Hos Roskilde Festival hænger bæredygtighed naturligt sammen med at være en almennyttig festival. Bæredygtighed er derfor både et middel og et mål i sig selv, når de hvert år udvikler og afvikler Nordeuropas største festival. De stræber efter en festival uden negativ miljøpåvirkning og efter at sætte positive sociale aftryk. Mød Programleder for bæredygtighed, Sanne Stephansen, som gør os klogere på, hvordan Roskilde Festival arbejder med bæredygtighed, og hvorfor det er vigtigt for festivalen at have bæredygtighed som et centralt begreb at arbejde ud fra – både på og uden for festivalpladsen.  

 

14.00-16.00

Workshop: få den næste gode idé

Inspireret af formiddagens eksempler er det nu op til deltagerne at kombinere deres fagligheder til at udvikle nye bud på løsninger til de udfordringer, klimaforandringerne skaber. Deltager du fredag, er der også bud på, hvordan idéerne kan finansieres og omsættes til virkelighed og ny forretning.

 

Studenterhus Aarhus · Nordre Ringgade 3 · 8000 Aarhus C · TLF: 86 18 30 21