Klima er Big Business

Dagens tema: Klimateknologi

Du kan være med til at redde verden!

I Danmark står vi lige nu over for mange af de klimaudfordringer, vi også ser i resten af verden, og du kan være med til at løse dem. Med ”Climate Challenge” stiller vi hver dag i uge 45 skarpt på, hvordan forskellige fagligheder kan være med til at imødegå udfordringerne.

Om du er naturvidenskaber, ingeniør, businessstuderende eller humanist, er der brug for dig og dine kompetencer.

Mandagens tema er klimateknologi, og i løbet af dagen kan du høre om hvordan den teknologiske udvikling kan være med til at løse klodens klimaudfordringer, og om hvordan du som studerende og nyuddannet kan bidrage til udviklingen af nye og spændende teknologier.

Vi livestreamede eventet så du kan stadig nå at være med! Videoen fra 9:00-12:00 findes her og 13:00-14:00 findes her.

 

Program:
 

9.00-10.00:

Åbning v. Lemvigs Borgmester, Erik Flyvholm, og rektor for Aarhus Universitet, Brian Bech Nielsen



10.00-10.55:

Carlsberg brygger for en bæredygtig fremtid

Med det ambitiøse bæredygtighedsprogram, Together Towards ZERO, arbejder Carlsberg med fire ambitioner, der omfatter NUL CO2 udledning, NUL vandspild, NUL uansvarligt alkoholforbrug og NUL arbejdsulykker. Anders Bering, kommunikationsdirektør hos Carlsberg Danmark og VP Corporate Affairs hos Carlsberg Group, fortæller om, hvordan de arbejder med bæredygtighed i hele værdikæden og taler direkte med forbrugeren om det.


 

11.05-11.30:

SCALGO Live skubber til vandbranchen

Med digitaliseringen kommer nye muligheder for at beskytte vores miljø. Disse muligheder har det dansk- og nyudviklede værktøj SCALGO Live udnyttet til at flytte grænsen for den viden man har til rådighed om oversvømmelser og vands strøming i indledende projektfaser, hvor vand spiller en rolle. Signe Barnes, Civilingeniør hos SCALGO Live, fortæller om, hvordan deres løsning er med til at forandre branchen ved fundamentalt at ændre, hvordan ingeniører, byplanlæggere, arkitekter og myndigheder arbejder med geografisk information.


 

11.35-12.00:

Samarbejde er vejen mod en renere verden

Plastix er en dansk cleantech virksomhed, der tilbyder bæredygtige løsninger til nytte for et renere miljø. Lige nu kæmper de med deres UN SDG Accellerator Project for at løse ét af FN’s Verdensmål: målet om at styrke effektive partnerskaber for bæredygtig udvikling. Hans Axel Kristensen, CEO hos Plastic A/S, fortæller om, hvordan de i samarbejde med en række aktører i projektet fokuserer på cirkulær økonomi og arbejder med post-use og post-consumer plastic recycling.


 

12.00-13.00:

Frokostpause

 

13.00-13.25:

VIAs Klimavej varmer børnetæer og sikrer mod oversvømmelse

50 meter vej i Hedensted. Mere skal der ikke til for at varme den nærliggende børnehave op i VIA Engineerings forskningsprojekt om Klimavejen. Med permeabel asfalt sikrer vejen mod oversvømmelse af kloakker og producerer samtidig grøn energi. Docent, Søren Erbs Poulsen, fortæller om projektet, og hvordan Klimavejen er et konkret eksempel på, at VIA arbejder praksisnært med forskning.


 

13.35-14.00:

Klimatorium: Danmarks nye, internationale klimacenter

Klimatorium er et 6-årigt klimaprojekt, hvor forskning og uddannelse, klimaturisme og innovative virksomheder arbejder sammen om et fælles mål: at løse klimaudfordringerne. Lars Holmegaard, projektansvarlig for Klimatorium og direktør i Lemvig Vand og Spildevand, fortæller om Klimatoriums spændende projekter og din mulighed for at komme med om bord.


 

14.00-16.00: 

Workshop: få den næste gode idé

Inspireret af formiddagens eksempler er det nu op til deltagerne at kombinere deres fagligheder til at udvikle nye bud på løsninger til de udfordringer, klimaforandringerne skaber. Deltager du fredag, er der også bud på, hvordan idéerne kan finansieres og omsættes til virkelighed og ny forretning.        
        
   

 

Studenterhus Aarhus · Nordre Ringgade 3 · 8000 Aarhus C · TLF: 86 18 30 21