Nyheder //Få seneste nyt

Holder du din sommerferie i Aarhus?
// mandag D. 17. juni kl. 09:26

 

Vores gode venner hos Campaya har lavet en guide til alle de spændende ting du kan lave, hvis du har besluttet dig for at blive i Aarhus i hele eller dele af din sommerferie.

 

Der er masser af ting at give sig til i Aarhus i sommeren. Hvis du ikke lige skal en tur til Tijuana, så læs med her, og få nogle tips til hvad du og dine venner kan give jer til i solen.

Hvis du er til solskin og hygge, så er Jydsk Væddeløbsbane et godt bud på hvad en hvad en varm eftermiddag kan gå med. Her kan du tage det fine tøj  og den store stråhat på, og nyde et glas rosé i solen, imens hestene spæner forbi. Væddeløbsbanen er en gammel aarhusiansk institution, ligger skønt placeret i Marselisborgskoven, og er helt sikkert et besøg værd!

 

Hvis du er mere til de gastronomiske oplevelser, er der selvfølgelig også mulighed for dét. I begyndelsen af september er der mulighed for en smagsoplevelse ud over det sædvanlige, når Food Festival løber af stablen på Tangkrogen. Her er de mest betydningsfulde producenter, kokke og madfolk samlet til en weekend fyldt med fest og farver - og selvfølgelig mad! Ikke nok med at du kan opleve mad-debatter, insektssmagning og surdejsworkshop, du kan naturligvis også deltage i det sagnomspundne Hotdog DM, hvor Danmarks bedste hotdog kåres.

 

Du kan selvfølgelig også tage en tur forbi Studenterhus Aarhus, hvor der er åbent hele sommeren fra kl. 12:00 til 02:00. Her kan du nyde en kold special-øl i solen, møde vores seje frivillige, og slappe af i cafeen med en lækker kop kaffe til studievenlige priser. Hvis du kigger forbi Studenterhuset imens studieåret stadig er i gang, kan du komme til pub-quizzer, koncerter, internationale aftener og meget meget mere.

Kig forbi Studenterhus Aarhus' facebookside og hold dig opdateret: https://www.facebook.com/StudenterhusAarhus

 

Du kan finde alle de relevante links, og læse hele guiden til en fed sommer i Aarhus her: https://www.campaya.dk/Danmark/Region-Midtjylland/Aarhus/oplevelser-aktiviteter-sevaerdigheder-aarhus.a

 

Hvis du hellere vil en tur i sommerhus, og slappe af i solen med dine venner, kan du selvfølgelig også dét. Campaya har en nem søgefunktion, som du kan bruge til at finde det perfekte sommerhus. Hvis du gerne vil blive i nærheden af Aarhus, kan du sagtens dét, og der er selvfølgelig også mulighed for at finde lækre sommerhuse andre steder i landet. Du kan finde dit sommerhus her: https://www.campaya.dk/

 

Studenterhus Aarhus · Nordre Ringgade 3 · 8000 Aarhus C · TLF: 86 18 30 21