Video til personlig branding
// tirsdag D. 19. februar kl. 15:00

Alm. pris: 0 kr

Medlemspris: 0 kr

Vil du gerne lave en videoansøgning til drømmejobbet? Vil du gerne kunne skille dig ud fra mængden af ansøgere?

Så er video til personlig branding et event for dig. Her får du nemlig indblik i det tekniske, guide til brug af det udstyr du allerede har til rådighed og gode ideer til indhold.

Video til personlig branding hjælper dig med at komme de blokeringer til livs, der kan være, når du vil lave en video og tænker ‘’hvordan kommer jeg i gang’’, ‘’skal jeg ud og købe et kamera’’ osv.

Eventet fokuserer på fordelene ved at bruge videomateriale til at brande sig selv. Det kan være ved ansøgninger, CV eller anden personlig branding, så som på hjemmesider eller sociale medier. Du får indsigt og redskaber til selv at gå hjem og lave en fed video til dit CV eller ansøgning.

Vi sørger for kaffe og vigtigst af alt, nogle dygtige og erfarne oplægsholdere.

Ta’ en ven med, så ses vi d. 19. februar.

_____

Eventet afholdes i mødelokale 1, og det er gratis at være med.

_____


Dette arrangement er skabt af frivillige fra Erhvervsgruppen i Studenterhus Aarhus. Har du lyst til at være en del af et fantastisk fællesskab, og lave fede arrangementer som dette, så kig forbi vores hjemmeside, hvor du kan læse mere om hvordan DU kan komme med i Erhvervsgruppen: https://studenterhusaarhus.dk/dit-hus/bliv-frivillig/erhvervsgruppen


 

Studenterhus Aarhus · Nordre Ringgade 3 · 8000 Aarhus C · TLF: 86 18 30 21