Tre Tunge: IAmFire, Hjortene & Stone Cadaver
// lørdag D. 03. februar kl. 20:00

Alm. pris: 80 kr

Medlemspris: 60 kr

"Tre Tunge" gentager succesen og inviterer til tunge riffs i Stakladen. Vi retter blikket mod det danske rock- og metalmiljø og præsenterer hver gang tre upcoming kunstnere fra en udvalgt genre. D. 3 februar 2018 kommer det til at gå laaaaaaangsomt. Vi lokker jer ind i det dunkleste mørke og præsenterer tre hårdtslående stoner bands: IAmFire, Hjortene og Stone Cadaver! 
“Look onto the rays of the new stoner sun rising”

IAmFire 

IAmFire er tung psykedelisk rock med hidtil uhørt kompleksitet og nerve. Eksperimentelle kompositioner udfordrer lytteren med skift imellem tæt, tung og riff-drevet rock, til hypnotiske melodier afleveret med en nærmest lysergisk stilstand. Det er lige dele Beatles, Black Sabbath, Kyuss og Tool i en unik smeltedigel, som udmunder i et astronomisk groove, og transcenderende flow.
IAmFire er et kreativt kollektiv man vil kunne opleve i forskellige konstellationer. Oprindeligt opstået ud af en fælles vision mellem Mikael Ehlert, Peter Ahlers Olsen, Ulf Scott og Peter Dolving. Nu med tilføjede krydderier i form af Rasmus Revsbech og Jacob Mygind.

Hjortene 

Hjortene lyder som tørt træ der bliver kløvet med en fuzz pedal sat til 11 og en gammel rørforstærker der kaster blod op. Albummet vil blive pakket med en solid bastunge riffs som vil glæde fans af Fu Manchu, Brant Bjort, Nebula, The Sword og Mudhoney, men med mere ukonventionelle strukturer og eksperimenterende lyde. I 2004 vandt Hjortene et P3 Guld-award og senere udgav de 10” mini albummet ’Brøl Stød Løb” (2007). I 2008 udgav Hjortene split-EP’en ’World Domination’ med det svenske band Omar. Hjortene har spillet mere end 100 koncerter med bands som Truckfighters, Adam West og Blues Pills og i 2014 opvarmede de for Valient Thorr på deres Europatourné. I 2015 spillede Hjortene deres første koncerter i Norge, blandt andet en overvældende koncert på Bukta Festival i Tromsø og har siden da været på regelmæssige besøg nordpå.

Stone Cadaver 

STONE CADAVER er en stoner rock-trio bestående af Anders Bech Nielsen (guitar og vokal), Jesper Hauptmann (trommer) og Andreas Slocinski (bas). Bandet opstod, som en anden golem, af den aarhusianske muld i 2013. Op til da havde fyrene sjovspillet i thrashmetalcoverbandet Chosen Legacy, men et fælles ønske om sætte tempoet ned og skabe originalmusik med hård og groovy kant i et forsøg på at slukke en kreativ tørst, fik dem til at forsage CL og give sig i kast med det, der skulle vokse til at blive STONE CADAVER. 
Musikalsk set var missionen klar fra start: At kombinere kompositoriske strukturer fra 70'ernes hårde rock med elementer fra klassisk heavy metal, nyere doom samt stoner rock. STONE CADAVER er et forsøg på at skære ind til benet og skabe hård, groovy musik, der veksler mellem hurtige og langsomme passager, som taler umiddelbart til det musikalske nydelsescenter i mennesket, og som, for at bruge en hverdagsterm, skal være “fed” i ordets reneste betydning.

Info

Døre: kl. 20:00
Koncertstart: kl. 21:00

Forsalg: 80 kr. (alm) / 60 kr. (medlem) 
Dørsalg: 100 kr. (alm) / 80 kr. (medlem)

 

Studenterhus Aarhus · Nordre Ringgade 3 · 8000 Aarhus C · TLF: 86 18 30 21