Musketeer koncert
// onsdag D. 24. januar kl. 20:30

Alm. pris: 50//70 kr

Medlemspris: 30//50 kr

Den australske singersongwriter, Musketeer, besøger for første gang Europa, og aflægger nu Danmark et visit. 
I 2017 har Musketeer etableret en base i Hamborg, hvor han sammen med lokale musikere transformerer singer-songwriter-genren om til en firemands rock trup. 

Efter en solokarriere i Australien og en lang række koncerter i New Zealand har Musketeer spillet support shows for Half Moon Run (CA) og Dustin Tebbutt (AU). 
Med inspiration fra  musikalske storytellere som Nick Cave, The Bad Seeds og Leonard Cohen, kombinerer Musketeer narrative sangtekster med en passioneret musikalsk performance.


Supportnavn
Inden du kan høre Musketeer, vil du få mulighed for at nyde musik fra en anden singer-songwriter. Jón Norman er navnet på den islandske sanger, som er bosiddende i Aarhus. Jón har i 2017 været omkring Aarhus’ forskellige musikscener; Headroom festival på Godsbanen, Day Trailer Party til Spot Festival, support for Sundays på Headquarters og mange flere.
Som altid er guitaren og vokalen i fokus. Tekstuniverset er mystisk, og indeholder elementer af smerte, men udtrykker samtidig, at der findes lys for enden af tunellen. Guitaren understøtter ordene, som giver musikken en særlig dybde, og hans musik henter også inspiration fra blues og rock. 

Jóns sange The Rose og Monkey Fever har begge ligget på Karrierekanonens liste over anbefalede numre.
​Læs mere om Jón på hans Facebookside her.

 

Dørene åbner klokken 20, hvor du kan købe billetter, men køb dem i forsalg og spar en 20'er! 

Studenterhus Aarhus · Nordre Ringgade 3 · 8000 Aarhus C · TLF: 86 18 30 21