Indblik: ”Vi har fundet os i alt for meget!”
// onsdag D. 06. marts kl. 19:00

Gratis

Alm. pris: 0 kr

Medlemspris: 0 kr

I Danmark er vi verdenskendte for vores høje grad af ligestilling mellem kønnene. Alligevel tjener en dansk mand omkring 14-18 % mere i løn end en dansk kvinde, og sådan har det været i mere end 30 år. Den ulige fordeling af lønkroner hænger bl.a. sammen med, at Danmark har et af den vestlige verdens mest kønsopdelte arbejdsmarkeder. Mænd og kvinder arbejder typisk i forskellige sektorer og forskellige fag, hvor mændene dominerer i produktions- og håndværksjob i det private, er kvinder i flertal i den offentlige sektor, hvor de typisk arbejder med omsorg og understøttende administration.

Historiker og ph.d. Astrid Elkjær Sørensen fortæller historien om de offentlige omsorgsfags hårde kamp for ligeløn fra 1990 til i dag. Foredraget giver et indblik i tidligere strategier, nederlag og sejre. Ligeledes kommer hun ind på, hvordan kønsidealer og normer helt tilbage fra slutningen af 1800-tallet er med til at påvirke, hvilken løn mænd og kvinder får i dagens Danmark.

Derudover vil Astrid komme ind på, hvilke potentielle scenarier, som vi fremadrettet kan forvente at stå overfor, når de kvindedominerede offentlige fag igen rejser krav om ligeløn. Herunder om den nuværende og meget roste danske arbejdsmarkedsmodel i uændret form er i stand til at give de traditionelle kvindefag lige løn for lige arbejde.

Dørene åbner kl. 19, og foredraget afholdes kl. 19.30. Det er gratis, og alle er velkomne. Både medlemmer af Studenterhuset og ikke-medlemmer!

Har du forslag til fremtidige emner eller foredragsholdere, så send os en mail på: info@studenterhusaarhus.dk

-------------

Debatskabende arrangementer i Studenterhus Aarhus støttes af FO-Aarhus

Studenterhus Aarhus · Nordre Ringgade 3 · 8000 Aarhus C · TLF: 86 18 30 21