Erhvervsmedlemmer // Kosan Crisplant

Kosan Crisplant


Kosan Crisplant er en projektvirksomhed, der leverer udstyr, anlæg og systemer til fyldning og vedligeholdelse af gasflasker, samt tilbyder after-sales service, ingeniørrådgivning, facility management og salg af komponenter til gasindustrien. Vores medarbejdere er højtuddannede specialister med fokus på kvalitet og innovation og er passionerede omkring det, vi laver.

Vi blev grundlagt i 1951 og er vokset i stor stil siden: I dag er vi en international koncern med kontorer i 19 forskellige lande og kunder i mere end 130. Vi er markeds- og teknologisk førende indenfor gasfyldeudstyr og den eneste udbyder i verden af "high-speed filling systems".

Kosan Crisplant er en virksomhed, der i den grad er drevet af værdier og vi går meget op i, at vores arbejdsmiljø er positivt og at folk føler, at deres arbejde er værdiskabende. Humor er en vigtig del af vores dagligdag og vi går op i at have det sjovt på arbejdet. Derudover tror vi på frihed under ansvar og sætter stor pris på selvstændighed og fleksibilitet.

Vi har mange års erfaring med studerende, både i form af eksamensafhandlinger, praktik og studiejobs. Vores praktikanter er garanteret velplanlagte praktikforløb, en dedikeret mentor og fagligt udfordrende arbejdsopgaver. Vi sørger for at alle nyansatte, herunder også praktikanter og studerende, kommer igennem et grundigt introforløb og derved bliver ordentligt integreret fra begyndelsen af ansættelsesperioden.

Læs mere om Kosan Crisplant her.

 

Studenterhus Aarhus · Nordre Ringgade 3 · 8000 Aarhus C · TLF: 86 18 30 21