Erhvervsmedlemmer // FK Distribution

FK Distribution

FK Distribution formidler digitale tilbud, fysiske reklametryksager og ugeaviser til de danske forbrugere.

Virksomheden har siden sin etablering i 1965, udviklet sig fra en klassisk distributionsvirksomhed til en avanceret virksomhed, der formidler tilbud på tværs af forskellige mediekanaler.

FK tager udgangspunkt i forbrugernes ønsker, hvorfor vi har udviklet en række løsninger, som gør det muligt for forbrugerne at vælge, hvornår og hvordan de ønsker at læse tilbudsaviserne. I takt med at flere og flere forbrugere ønsker online adgang til tilbudsaviserne, har vi digitale løsninger der giver adgang til digital reklamelæsning og søgning efter tilbud. På den måde arbejder vi hele tiden på at skabe Danmarks bedste digitale portal og markedsplads med aktuelle og målrettede tilbud til forbrugeren.

Med virksomhedens mange forskelligartede produkter og services er FK jobskabere indenfor flere forskellige områder, herunder administration, online udvikling og logistik. Denne brede palette af jobtyper gør også, at FK har en alsidig arbejdsstyrke, der rækker lige fra teenagere til pensionister samt mange forskellige nationaliteter.

I alt beskæftiger FK ca. 420 funktionærer og produktionsmedarbejdere i Taastrup, Tilst, Esbjerg og Svendborg, samt 10.000 omdelere fordelt over hele landet.

FK Distribution A/S er et datterselskab til North Media A/S.

Du kan læse mere om FK Distribution her.
 

Studenterhus Aarhus · Nordre Ringgade 3 · 8000 Aarhus C · TLF: 86 18 30 21