Studiejob//praktik//projekt

Zitcom: Praktikant til multimediedesign// 11. september 2019

 

I Zitcom (snart team.blue) er vi gode til at sørge for, at vores praktikanter hurtigt bliver en integreret del af vores team. Vi er faktisk så gode til det, at vi i 2019 modtog teamprisen ved awardshowet “Østjyllands bedste praktikvirksomhed”. Nu har du mulighed for at blive en del af teamet.

Som praktikant hos os får du foden indenfor i én af Danmarks førende og mest innovative it-virksomheder. Vi leverer hosting- og it-løsninger, herunder webshopløsninger, til mere end 250.000 kunder inden for brands som UnoEuro, DanDomain, Smartweb, ScanNet og mange flere.

Dine kommende 5 nærmeste kollegaer arbejder til daglig med backendudvikling og automatisering af processer for at kunne drive en hostingforretning. Dine primære opgaver bliver at sikre, at vores brugerflader får et løft samt forstå, hvordan brugeroplevelsen optimeres, for at gøre vores teknikeres hverdag nemmere.

 

Vi tilbyder

Som praktikant bliver du en del af et ungt og uformelt arbejdsmiljø, hvor vi har det sjovt, mens vi arbejder. Du bliver tilknyttet vores buddyprogram, og du vil blive en vigtig del af et skarpt og tætknyttet team.

Vi tilbyder morgenmad og frokost, vi dækker dine transportomkostninger, og så bliver du selvfølgelig inviteret med til alle de sociale arrangementer, vi afholder. Desuden er vi bekendt med muligheden for erkendtlighed.

 

Om dig

Præcis hvilken uddannelse du har, betyder for os ikke det store, så længe at du har, hvad der skal til for at hjælpe os med at gøre en forskel for kunder. Det er dog vigtigt, at du er skarp til og har interesse for:

  • Udvikling og implementering af digitale bruger oplevelser
  • Digitalt design og programmering
  • HTML
  • CSS
  • Javascript 

 

Det praktiske

  • Varighed og start: Omkring 3 måneders varighed vi er dog fleksible. Vi håber, du kan starte primo 2020.
  • Arbejdstid: Ca. 37 timer i tidsrummet 8-16. Har du studiejob eller fag imens, er vi dog fleksible i forhold til hvilket tidsrum du vælger at arbejde i.
  • Arbejdssted: Højvangen 4, Skanderborg. Bussen holder lige uden for døren.

 

Spørgsmål og ansøgning

Ønsker du at søge stillingen som vores praktikant, så søg endelig via ”Søg jobbet” knappen i dette link. 

Har du spørgsmål til praktikopholdet, er du velkommen til at kontakte Teamlead, Dennis Væversted, på dv@zitcom.dk.

Vi evaluerer og interviewer løbende kandidater til stillingen, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

 



Tilbage
Studenterhus Aarhus · Nordre Ringgade 3 · 8000 Aarhus C · TLF: 86 18 30 21