Studiejob//praktik//projekt

WhiteAway Group: Customer Advisor Part Time// 11. juni 2019

 

Har du lyst til at være en del af et ungt og energisk arbejdsmiljø. Så tilbyder vi et studiejob, hvor du skal hjælpe og rådgive WhiteAway Groups kunder over telefon samt på chat og mail.

 
Hos WhiteAway Group bliver du en del af vores Customer Succes Agency (CSA), hvor du som Customer Advisor skal hjælpe vores kunder og yde den service, der skal til for at kunden får en god oplevelse. Du vil blive en del af en dynamisk vækstvirksomhed med fart over feltet og fokus på hele tiden at dygtiggøre os. Vores Customer Succes Agency i Risskov ved Aarhus er kendetegnet ved en meget stærk performancekultur, hvor resultater og mål er en naturlig del af hverdagen, og humøret altid er højt.

 

Jobbet

  • Som Customer Advisor hos os skal du besvare kald, chats og mails fra vores kunder sammen med dine kollegaer i CSA, som har åbent hver dag fra 8-22
  • Din arbejdstid fordeles mellem eftermiddags-, aften- og weekendvagter
  • Du kommer til både at skulle håndtere kunder, som henvender sig vedrørende køb, såvel som håndtering af kundeservice – så dine opgaver vil spænde fra vejledning i levering, til rådgivning og salg af produkter

 

Din profil

  • Du har erfaring med salgsarbejde og/eller kundekontakt fra tidligere jobs, optimalt telefonsalg
  • Du forstår og udøver god kundeservice med et positivt sind
  • Du har minimum ét år tilbage af dit studie
  • Du har drive og er konkurrenceminded, men er samtidig rolig og fattet i situationer, hvor det går stærkt, og der er mange bolde i luften
  • Du er motiveret for at arbejde med mennesker

Vi søger en imødekommende og kundemindet Customer Advisor, som arbejder selvstændigt og trives med mange forskellige opgaver. Men da størstedelen af vores henvendelser er salgsrelaterede, skal du som vores nye Customer Advisor besidde en stærk salgsprofil og trives med alle facetter af salget.

 

Vi tilbyder en ret fantastisk arbejdsplads
Du vil få din daglige gang i en dynamisk vækstvirksomhed, hvor det, du gør, har stor indflydelse - og hvor initiativ og proaktivitet belønnes. Derudover får du hos os:

  • Mulighed for at udvikle dine faglige kompetencer
  • Fast timeløn
  • Ambitiøse kollegaer og en uformel omgangstone
  • Attraktive rammer for jobbet: sundhedsforsikring, pensionsordning, personalerabatter, fitness-rum og aktiv personaleforening. Blot for at nævne nogle

 

Spørgsmål og ansøgning
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vores Part Time managers på mail nis@whiteaway.com eller wma@whiteaway.com, hvis ovenstående beskrivelse ikke besvarer dine spørgsmål.

Vi kalder løbende til samtale, så send din ansøgning og CV allerede i dag. Vi modtager kun ansøgninger, som er søgt online via ”Søg jobbet her”-knap. Vi glæder os til at høre fra dig.


WhiteAway Group er en ung, ambitiøs og succesfuld e-commerce-virksomhed. Gennem en række online-butikker og franchisekæden Skousen sælger vi hvidevarer og mærkevareprodukter til hjemmet – til kunder i hele Skandinavien. Ideen til WhiteAway Group opstod i baglokalet til en dansk køkkenbutik. Fundamentet var innovation, købmandskab og gode kundeoplevelser. Det er det stadig. Godt 10 år senere er vi Skandinaviens største inden for vores område, og vi har godt 240 dedikerede medarbejdere i Aarhus og i Jordbro nær Stockholm.

 



Tilbage
Studenterhus Aarhus · Nordre Ringgade 3 · 8000 Aarhus C · TLF: 86 18 30 21