Studiejob//praktik//projekt

Teknik og Miljø søger en studentermedhjælper til AffaldVarme Aarhus // 24. august 2018

 

Til drifts- og vedligeholdsafdelingen på Lisbjerg energiproduktionsanlæg

På Lisbjerg energiproduktionsanlæg nord for Aarhus arbejder 62 engagerede medarbejdere med at drive et af landets største og mest moderne affaldsenergi- og biomassefyrede anlæg. Årligt energiudnytter vi her ca. 250.000 ton affald og 230.000 ton halm og flis til el og varme. For at sikre en effektiv og problemfri drift er det afgørende, at den tekniske dokumentation på anlægget er tilgængeligt og opdateret. Som studentermedhjælper vil du komme til at bidrage administrativt med databehandling af den tekniske dokumentation.

Drifts- og vedligeholdsafdelingen søger en maskinmesterstuderende til stillingen som administrativ studentermedhjælper. Den primære opgave vil være at behandle og sortere data, der skal importeres i vores vedligeholdelsessystem, samt opgaver med dataregistrering og -kontrol.

 

Arbejdsopgaver består bl.a. af

  • Systematisk at indføre teknisk dokumentation i vedligeholdssystemet, SERTICA.
  • Lokationsregistrering af komponenter på anlægget.
  • Kontrollere kongruens i den tekniske dokumentation.

 

Der lægges vægt på følgende

  • Du er maskinmesterstuderende med sans for struktur og orden.
  • Du kan arbejde selvstændigt med tidskrævende opgaver.
  • Du er en habil bruger af IT, herunder gerne praktisk erfaring med vedligeholdssystemet SERTICA.
  • Du er dygtig til at prioritere din tid, og de opgaver som skal løses.
  • Du kan tale med alle mennesker og har en positiv og løsningsorienteret indstilling.
  • Du brænder 100 % for dit arbejde og slipper ikke opgaven, før den er løst.

 

Vi tilbyder

  • Fleksible arbejdstider.
  • Et job i en dynamisk virksomhed med et godt og positivt arbejdsmiljø.
  • Gode personlige og faglige udviklingsmuligheder.
  • Stor berøringsflade i en organisation med mange dygtige kolleger.
  • Mulighed for at præge sine arbejdsopgaver efter devisen ”frihed under ansvar”.
  • Et uformelt arbejdsmiljø med højt til loftet og kort til beslutninger.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Du ansættes i Aarhus Kommune som timeaflønnet studentermedhjælper med løn og øvrige ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Som udgangspunkt er timetallet 8 timer ugentligt.

Din daglige arbejdsplads vil være Lisbjerg energiproduktionsanlæg, Ølstedvej 20, Lisbjerg, 8200 Aarhus N.

 

Din ansøgning

Ansøgning skal være os i hænde senest den 7. september 2018, og vi forventer at gennemføre samtaler den 11. september 2018.

Stillinger i Aarhus Kommune skal søges online. Ansøg her og følg instruktionerne for at søge den ledige stilling. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

 

Yderligere oplysninger

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte koordinator i vedligehold, Thorbjørn G. Weber, på telefon 41 85 51 23 eller mail tgw@aarhus.dk

 

Om os

AffaldVarme Aarhus har ansvaret for, at den samlede affaldsmængde i Aarhus Kommune håndteres og bearbejdes miljømæssigt forsvarligt, og leverer fjernvarme til mere end 90 % af Aarhus Kommunes indbyggere og til flere nabokommuner. Vi beskæftiger ca. 385 medarbejdere og har en omsætning på ca. 3,0 mia. kr.

 



Tilbage
Studenterhus Aarhus · Nordre Ringgade 3 · 8000 Aarhus C · TLF: 86 18 30 21