Studiejob//praktik//projekt

Studentermedhjælper i økonomiafdelingen hos Hammel Furniture// 18. oktober 2018

 

Vil du finpudse dine analytiske evner i et studiejob, hvor du får mulighed for selv at påvirke dine opgaver og blive udfordret efter evne?

Hammel Furniture A/S søger en studentermedhjælper til at gå til hånde med alle typer opgaver i økonomiafdelingen.

 

Arbejdsopgaverne kunne f.eks. bestå af:

  • Registrering af kreditorbilag
  • Bogføring af debitorindbetalinger
  • Diverse ad hoc analyseopgaver
  • Afstemninger i forbindelse med månedsafslutning
  • Indberetninger til moms og Danmarks Statistik

 

Dine kvalifikationer

  • Du har erfaring med bogføring – kender forskel på debet og kredit
  • Du er analytisk og struktureret i dit arbejde
  • Du er detaljeorienteret og grundig
  • Du er fleksibel og lærevillig
  • Du er innovativ og tænder på at gøre tingene smartere

 

Vi bruger Microsoft Dynamics AX 2009 og et vist kendskab til dette system er en fordel. Derudover er det en forudsætning, at ansøgere kan begå sig på dansk og engelsk i både skrift og tale.

Arbejdstiden finder vi ud af i fællesskab, og vi tilbyder høj fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdet. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, og vi vurderer ansøgningerne løbende.

Hvis du er interesseret i jobbet, bedes du sende din ansøgning og CV til Økonomichef, Anne Marie Sundahl Andersen, på mail ama@hammel-furniture.dk Såfremt du har spørgsmål til stillingen, kan de rettes hertil.

 

Hammel Furniture A/S er en moderne og samfundsbevidst virksomhed. Vore produkter designes og produceres i Danmark på fabrikken i Hammel. Produktprogrammet består af sofaborde, spiseborde og reolserier. Hammels største brand er reolserien MISTRAL, der sælges i de fleste danske møbelhuse. Vi er i dag 55 dygtige og engagerede medarbejdere.

 

Hammel Furniture A/S – Anbækvej 111 – DK-8450 Hammel

www.hammel-furniture.dkwww.facebook.com/hammelfurniture

 



Tilbage
Studenterhus Aarhus · Nordre Ringgade 3 · 8000 Aarhus C · TLF: 86 18 30 21