Studiejob//praktik//projekt

Studenterhus Aarhus: Vil du have muligheden for at samarbejde med østjyske virksomheder?// 29. august 2019

Bliv en del af vores frivillige idékomite i Studenterhus Aarhus

 

Så skal du melde dig ind i idékomiteen, som er en sammensat gruppe af studerende fra forskellige uddannelsesmæssige baggrunde, der får det eksklusive tilbud at agere rådgivere for forskellige virksomheder i hele Østjylland. Ved virksomhedsbesøg brainstormer vi og kommer med inputs til konkrete cases eller udfordringer, som virksomhederne står med.

Idékomiteen bliver faciliteret af Studenterhus Aarhus ca. 2 gange månedligt.

Som en del af idékomiteen er du medlem af et rumligt fællesskab. Det er derfor ikke forventet, at du alene ved en masse om en case på forhånd, men derimod at du har gåpåmod og lyst til at dele dine tanker og idéer.

 

Som frivillig i idekomitéen får du:

  • Et stort netværk af både studerende og østjyske virksomheder
  • Indblik i østjyske virksomheders dagligdag
  • En mulighed for at omsætte teori fra dit studie til praksis
  • Erfaring til dit CV
  • En mulighed for at løse virkelige problemstillinger, hvor dine inputs kan komme til at danne grundlag for virksomhedernes videre forretning
  • En masse sjove og festlige stunder sammen med de andre frivillige
  • Gratis frokost ved virksomhedsbesøg

 

Vi forventer, at du som frivillig i idekomitéen:

  • Deltager i mindst to cases pr. semester, som du synes er spændende og som passer ind i dit skema
  • Er på en videregående uddannelse
  • Har lyst til at komme med inputs og idéer til forskellige cases

 

Du bliver en del af idékomiteen ved at sende en mail til Rikke på: idekomiteen@gmail.com med et par ord om dig selv, din motivation til at blive medlem samt dine kontaktoplysninger. Hvis du er interesseret eller blot vil vide mere, er du også meget velkommen til at kontakte os.

Vi glæder os til at høre fra dig!

 



Tilbage
Studenterhus Aarhus · Nordre Ringgade 3 · 8000 Aarhus C · TLF: 86 18 30 21