Studiejob//praktik//projekt

Medarbejder til børnenes IKEA, 8 timer pr. uge// 06. december 2018

 

Du ser lidt anderledes på tingene. Det gør vi også. Når kunderne skal købe ind til hjemmet, sørger du for, at de bliver mødt af en præsentabel og salgsklar afdeling, og du står klar med råd og inspiration. Til gengæld står vi klar med et job, der udfordrer dine evner og inspirerer dig til udvikling. Bliv en del af et stærkt fællesskab, hvor vi gør tingene sammen og bakker hinanden op.


PLADS TIL AT VÆRE LIGE DEN, DU ER

I børnenes IKEA på varehusets øverste etage sælger vi hver dag legetøj, tøjdyr, børnesenge, tekstiler til børn og meget andet til vores kunder. I Børnenes IKEA bliver du en del af en afdeling med ca. 5 medarbejdere, med et rigtig godt kollegialt sammenhold, og hvor der er plads til at være lige den, du er. Det er vores fælles passion at give vores kunder den bedste købsoplevelse.

Du kommer til at spille en helt central rolle for vores kunder ved sørge for at salgsafdelingerne altid ser inspirerende og ryddelige ud, og samtidig ved at guide kunderne i deres køb, når de skal købe boliginteriør til børnene.

 

INSPIRER KUNDERNE

I ca. halvdelen af din dag sørger du for, at salgsafdelinger og -udstillinger fremstår præsentable og salgsklare for vores kunder. Det gør du ved at rette varer til på hylderne, så de står pænt og er nemt tilgængelige samt lave prislapper. Desuden tømmer du returvogne, ligesom der vil være en del oprydning. Den anden halvdel af dagen foregår på salgsgulvet, hvor du opsøger kunder. Det gør du ved at være imødekommende, og rådgive kunderne ud fra deres behov og ønsker.

 

OM DIG   

  • Du har interesse for salg og kundeservice, er imødekommende og kommunikerer tydeligt
  • Du arbejder i et højt tempo, og har samtidig øje for detaljen, da du hver dag skal have energi til at møde mange mennesker – både kunder og kollegaer fra andre afdelinger
  • Du motiveres af at holde orden, og at sørge for at afdelingerne fremstår salgsklare overfor vores kunder
  • Du trives med rutineprægede opgaver

Vi sørger for oplæring, så du kan svare på kundens spørgsmål, hvad enten de spørger til produkter, priser eller noget helt tredje. Det gør, at du kommer til at kende dit produktområde og din arbejdsplads rigtig godt.

 

VIL DU VÆRE EN DEL AF VORES FÆLLESSKAB?
Stillingen er på 8 timer pr. uge i gennemsnit, og arbejdstiden varierer inden for tidsrummet 16.00-21.00 på fredage og hver anden weekend både lørdag og søndag inden for tidsrummet 8.30-21.00.


Send din ansøgning allerede i dag via www.ikea.dk/jobs - vi indkalder løbende til samtaler og lukker opslaget, når vi har den rigtige kandidat.

 



Tilbage
Studenterhus Aarhus · Nordre Ringgade 3 · 8000 Aarhus C · TLF: 86 18 30 21