Studiejob//praktik//projekt

Medarbejder til bistroen (ved udgangskasserne), 8 timer pr. uge, IKEA Aarhus// 03. december 2018

 

Vil du give vores kunder en fantastisk oplevelse, når de besøger varehusets bistro? Så har du nu chancen for at blive en del af vores fantastiske team i IKEA Food.

 

GIV GÆSTERNE APPETIT PÅ MERE
Som medarbejder i IKEAs Bistro, der er placeret efter varehusets udgangskasser, er det din opgave sammen med resten af teamet at sikre, at vores kunder får en god service og en positiv oplevelse, når de køber franske hotdogs, kanelsnegle etc. eller hvis de køber varer i det Svenske Madmarked. Du er med dit gode humør med til at give vores gæster appetit til mere, så de får lyst til at besøge varehuset igen og igen.


 

PLADS TIL AT VÆRE DIG
Bistoen er en afdeling på ca. 25 medarbejdere, der kommer fra mange forskellige baggrunde. Her er der plads til at være den, du er, og vi hjælpes ad, uanset hvad man er ansat til. Sammen er vi med til at styrke salget i IKEA ved at give kunderne en god oplevelse og et afbræk fra shoppingturen, så de har lyst til at blive lidt længere.  
 

 

KVALITET OG LAVE PRISER
Maden i IKEA skal altid være af god kvalitet, og derfor sætter vi en ære i, at maden, der serveres i bistroen, altid opleves som inspirerende, lækker og til en overkommelig pris. Det gør vi ved hele tiden at hjælpe hinanden med egenkontrol, rengøring og – måske vigtigst af alt – kundebetjening i særklasse!


 

DIN HVERDAG VIL BESTÅ AF AT:  

  • Betjene bistroens og det Svenske Madmarkedes kunder, hvor du sikrer den gode kundeoplevelse for den enkelte kunde ved at lytte til dennes behov og ønsker
  • Sørge for løbende klargøring og tilberedning af bistroens sortiment, der består af hotdogs, kanelsnegle, pizzaer og lign., så der altid er veltilberedt mad klar til servering
  • Sikre en høj standard af hygiejne, så bistroen fremstår ren og indbydende for vores gæster
  • Bidrage til, at udstilling af madvarer i Bistroen og det Svenske Madmarked fremstår tiltalende og appetitvækkende, så gæsterne gerne tager lidt ekstra

 

ER DU SULTEN EFTER DENNE MULIGHED?
Det er vigtigt, at du trives i en travl og til tider hektisk hverdag med mange kunder, at du har fokus på orden og et øje for detaljer. Har du hygiejnebevis og tidligere arbejdet med salg og kundeservice er det en stor fordel. Derudover er det afgørende, at din fysik er i orden, idet det er et hårdt arbejde, og man står op i mange timer i løbet af en vagt. 

Stillingen er på gennemsnitligt 8 timer pr. uge, hvor du arbejder 1-2 aftener om ugen (typisk kl. 16.00-21.30) samt hver anden weekend både lørdag og søndag (inden for tidsrummet kl. 07.00-21.30). I perioder med travlhed som f.eks. omkring ferier og helligdage, er det nødvendigt, at du kan arbejde mere. 

Vi forestiller os tiltrædelse pr. 1. februar eller 1. marts 2019. Send os din ansøgning hurtigst muligt via dette link. Vi indkalder løbende til samtaler og lukker opslaget, når vi har de rigtige kandidater.
 



Tilbage
Studenterhus Aarhus · Nordre Ringgade 3 · 8000 Aarhus C · TLF: 86 18 30 21