Studiejob//praktik//projekt

Kovsted & Skovgård: studentermedhjælper eller praktikant indenfor kunstig intelligens (AI) og machine learning// 24. januar 2019

 

Kovsted & Skovgård søger til nyoprettet stilling, en studentermedhjælper eller praktikant, med kendskab til- og kompetencer inden for kunstig intelligens (AI) og machine learning

                                                                   

Studentermedhjælper eller praktikplads i forbindelse med studiet med tiltrædelse snarest.

Som vores nye studentermedhjælper/praktikant får du lov til at assistere i udviklingen af vores virksomhed. Du kommer til at bidrage til virksomhedens digitale omstilling, hvor en række processer skal automatiseres. Du får muligheden for at være med til at skabe noget nyt og spændende helt fra bunden.

 

Dine opgaver

Du får dine egne ansvarsområder, og vi forestiller os, at du brænder for at ”nørde og lege” med opgaverne på egen hånd. Selvfølgelig med mulighed for sparring fra både vores egne- og eksterne folk.

Opgaverne spænder bredt fra programmering af softwarerobotter, implementering af machine learning og kunstig intelligens (AI) generelt i virksomhedens arbejdsgange, til andre spændende opgaver som at omsætte både virksomhedens og kundernes behov til praksis samt analysere større mængder af data.

 

Forventninger til dig

Vi forestiller os, at du er i gang med f.eks. en kandidatuddannelse i Datalogi, IKT ingeniør, software ingeniør, datamatiker, softwareudvikler eller lignende.

Du har et stort fokus på at udforske den kunstige intelligens i alle dets facetter. Du kan arbejde selvstændigt og har en stor lyst til at udvikle dig inden for digital udvikling, kunstig intelligens (AI) og machine learning.

Du er fleksibel og pålidelig og tør tage ansvar. Du er desuden udadvendt og proaktiv i forhold til at se nye optimeringsmuligheder og arbejdsopgaver.

 

Kovsted & Skovgård tilbyder

En unik mulighed for at give din karriereudvikling et spark ind i fremtiden. Du bliver ansat i et moderne statsautoriseret revisionsfirma, der sætter faglig kvalitet og forretningsmæssig vækst i højsædet. Vi sætter en ære i at yde vore kunder værdiskabende revision og mere rådgivning.

Vores dynamiske kollegateam har et højt fagligt niveau, men en uhøjtidelig omgangstone. Du får gode personaleforhold, gode fysiske rammer og et arbejdsmiljø, der præges af samarbejde og fleksibilitet overfor medarbejderne.

 

Ansættelse og ansøgning

Ansættelsen vil finde sted på vores kontor i Aarhus. Dine arbejdstider finder vi sammen ud af. Vi er opmærksomme på, at det kan variere fra tid til anden, hvor mange timer, man som studentermedhjælper kan lægge i sit arbejde ved siden af studierne. Vi ser dog alligevel gerne, at du i din ansøgning skriver, hvor mange timer ugentligt, du i gennemsnit er interesseret i at arbejde.

Ønsker du at vide mere om jobbet som studentermedhjælper/praktikant, er du velkommen til at kontakte statsautoriseret revisor, René Ferrer Ruiz på tlf. 70 22 09 99.

Skriftlig ansøgning bedes sendes på mail til: rfr@kovsted.dk

Alle henvendelser behandles fortroligt.

 

Kovsted & Skovgård beskæftiger 52 medarbejdere, heraf 5 statsautoriserede revisorer og 5 registrerede revisorer på kontorerne i Aarhus, Rønde og Ebeltoft.

Kovsted & Skovgård er medlem af RevisorGruppen Danmark (RGD) og TGS Global.

RevisorGruppen Danmark (RGD) er et nationalt samarbejde mellem 27 danske statsautoriserede revisionsfirmaer. Samarbejdet omfatter kontorsteder spredt ud over hele Danmark og beskæftiger i alt cirka 1.700 medarbejdere, hvoraf ca. 250 er statsautoriserede revisorer.

TGS Global er et globalt netværk for virksomheder med ekspertise indenfor regnskab, revision, rådgivning og skat. Det er 51 medlemsfirmaer fordelt på 51 lande. Samarbejdet på tværs af grænser er primært beregnet til, at støtte små og mellemstore virksomheder med eksisterende eller planlagte internationale opgaver.

Læs mere om Kovsted & Skovgård www.kovsted.dk.

 



Tilbage
Studenterhus Aarhus · Nordre Ringgade 3 · 8000 Aarhus C · TLF: 86 18 30 21