Studiejob//praktik//projekt

Kamstrup: STUDENT ASSISTANT TO SENIOR VICE PRESIDENT, TECHNOLOGY SOFTWARE// 11. september 2019

 

Et job med fokus på koordinering og strategiopfølgning

Kamstrup er en af verdens førende producenter af løsninger til intelligent måling af el, energi- og vandforbrug med produktion, administration og udvikling samlet på hovedkontoret i Stilling, syd for Aarhus. I stillingen som Student Assistent bliver du go-to person for vores Senior Vice President, Technology Software, hvorfor du får en unik indsigt i og forståelse for de mange aktiviteter, som finder sted i en stor international virksomhed.

Som Student Assistent vil du få stor berøringsoverflade i hele organisationen, hvor du vil komme til at løse en lang række varierede opgaver fra et operationelt til strategisk niveau.

Dine primære opgaver vil være:

  • Koordinering med vores Senior Vice President, Technology Software

  • Opfølgning på strategiske projekter

  • Forberede og deltage i møder både internt og eksternt

  • Ad-hoc projekt opgaver

 

Din personlighed er vigtig for os

Du er i gang med din kandidatuddannelse inden for Information Management, Innovation Management and Business Development, Informationsteknologi eller lignende. Alternativt er du i slutningen af din bacheloruddannelse indenfor samme felt.

Som person er du ambitiøs og ønsker at kickstarte din karriere i en virksomhed i vækst, hvor ikke to dage er ens. Du arbejder struktureret og systematisk med dine opgaver, som altid er i høj kvalitet og indenfor deadline. Herudover er du udadvendt og positiv af natur, og møder altid dine medmennesker med et smil. Endelig er du handlekraftig, selvkørende og ser muligheder fremfor begrænsninger.

Det er et krav, at du behersker dansk og engelsk i både skrift og tale.

 

Vi tilbyder mere end bare et job

Som vores nye Student Assistant for Senior Vice President, Technology Software, tilbyder vi dig et alsidigt studiejob med en stor kontaktflade i organisationen. Da stillingen er nyoprettet, får du mulighed for at være med til at præge jobbet og dine ansvarsområder.

Jobbet er en deltidsstilling med et varierende timeantal, og dit daglige arbejdssted vil være på Kamstrups hovedkontor i Stilling. Ansættelsesforløbet aftales individuelt.

Vi tilbyder derudover et væld af personalegoder. De tæller bl.a. kantineordning, frugtordning, fri afbenyttelse af eget fitnesscenter, in-house tandklinik, frisørordning og gratis sundhedsklinik. Herudover har vi en aktiv personaleforening.

 

Vil du være en del af Kamstrup?

Send os din ansøgning ved at søge på dette link. Ansøgningerne behandles løbende, men du kan forvente svar inden for seks uger. Tiltrædelse hurtigst muligt.

Jobbet skal besættes på Kamstrups hovedkontor, som ligger i Stilling mellem Aarhus og Skanderborg. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Nanna Frederiksen på tlf. 89 93 10 00.

 

Om Kamstrup

Kamstrup udvikler og producerer innovative løsninger til måling af energi- og vandforbrug. Kamstrup er verdens førende producent af avanceret og innovativt måleudstyr til fjernvarmebranchen og en af de førende europæiske leverandører af intelligente elmålere og andet udstyr til elsektoren. Kamstrup beskæftiger over 1400 medarbejdere i +20 lande med hovedkontor i Stilling mellem Aarhus og Skanderborg. Kamstrup har en sund økonomi samt høj vækst og satser stærkt på udvikling af teknologi og medarbejdere. Du kan læse mere om Kamstrup via vores hjemmeside og se vores årsregnskab herDu kan også "følge" Kamstrup på LinkedIn og Facebook, som løbende opdateres med nye stillinger og interessante nyheder.

 



Tilbage
Studenterhus Aarhus · Nordre Ringgade 3 · 8000 Aarhus C · TLF: 86 18 30 21