Studiejob//praktik//projekt

Kamstrup: SOFTWARE DEVELOPER INTERN FOR PRODUCTION SOFTWARE// 04. februar 2019

Brænder du for udvikle software til automatiseret produktionsudstyr? Kunne du tænke dig at arbejde med autonome robotter? Er du klar på et spændende og lærerigt praktikophold i en højteknologisk virksomheds i rivende udvikling?

Bliv en del af Production Engineering i Kamstrup

Kamstrup er en af verdens førende producent af intelligente systemløsninger til måling af energi- og vandforbrug. Som Software Developer Intern bliver du en del af Global Supply Chain – Production SW. Her vil du få en central rolle i vores software team bestående af ni udviklere, som arbejder med udvikling af software til printproduktion og slutsamling af elmålere. Du kommer til at indgå på lige fod med dine kollegaer i teamet, og du vil opleve et godt arbejdsmiljø, hvor både frihed under ansvar og udvikling er i fokus.

En praktik med fokus på samarbejde, udvikling og teknisk ansvarlighed

Du vil igennem praktikforløbet få en bred vifte af arbejdsopgaver, som bl.a. vil omhandle kravspecifikationer, implementering, idriftsættelse og support. Således kommer du til at stifte bekendtskab med alle facetter af jobbet som softwareudvikler i Kamstrup.

Du vil, med udgangspunkt i MS .NET platformen, kunne komme til at anvende en bred vifte af teknologier:

  • Subversion, Git
  • MSBuild og MS SQL Server
  • Kepware OPC
  • ASP.Net
  • MVVM,WCF,WPF
  • XUnit, MSTest, AutoFixture, Moq
  • Java, Android
  • CI

I teamet udvikler vi primært i C# og vægter kvaliteten i softwaren højt.

Din personlighed er vigtig for os

Vi søger en studerende, der med sit engagement og sin opdaterede teoretiske viden kan bidrage til udvikling af software til produktionen. Du er i gang med din videregående uddannelse til IKT-ingeniør eller lignende og leder efter en praktik, hvor frihed under ansvar og udvikling er i højsædet.

Vi forventer, at du som person er ansvarlig og sætter en ære i at opnå den højeste kvalitet i dit arbejde. Du er typen, som er opdateret med den nyeste viden inden for dit felt, og brænder nu for at udvikle holdbare løsninger, der kan understøtte Kamstrups forretning. Derudover er du lærenem og åben for at sætte dig ind i nye teknologier. Du evner desuden at arbejde selvstændigt og kan holde overblik over flere igangværende projekter, men sætter samtidig pris på sparring med dine kollegaer.

Da vi er en international virksomhed, er det et krav, at du behersker engelsk og dansk i både skrift og tale.

Vi tilbyder mere end bare en praktik

Vi tilbyder en spændende og lærerig praktik, hvor du vil få styrket både dine faglige kompetencer såvel som personlige udvikling. Som praktikant får du frihed til at handle og tage ansvar, og faglig sparring er en naturlig del af hverdagen. Vi garanterer derfor en stejl læreringskurve gennem dit praktikophold i Kamstrup, hvor du ikke kommer til at kede dig.

I Kamstrup gør vi desuden meget for det sociale mellem vores praktikanter på tværs af organisationen. Hvis du er klar, tilbyder vi et spændende forår med udfordringer og sammenhold. Derudover tilbyder Kamstrup et væld af personalegoder. De tæller bl.a. kantineordning, frugtordning, fri afbenyttelse af eget fitnesscenter, in-house tandklinik, frisørordning og gratis sundhedsklinik.

Vil du være en del af Kamstrup?

Send os din ansøgning ved at søge på dette link. Ansøgningerne behandles løbende, men du kan forvente svar inden for seks uger. Praktikforløbet aftales individuelt, men forventes at løbe fra primo august 2019 til ultimo december 2019.

Kamstrup ligger i Stilling nær Aarhus, og bus 200 kører lige til døren.

Har du spørgsmål til praktikstillingen, er du velkommen til at kontakte Team Lead for E-Meter Assembly Software, Jørn Lylloff på tlf.: 89 93 10 00.

 

Om Kamstrup

Kamstrup udvikler og producerer innovative løsninger til måling af energi- og vandforbrug. Kamstrup er verdens førende producent af avanceret og innovativt måleudstyr til fjernvarmebranchen og en af de førende europæiske leverandører af intelligente elmålere og andet ud styr til elsektoren. Kamstrup beskæftiger over 1400 medarbejdere i +20 lande med hovedkontor i Stilling mellem Aarhus og Skanderborg. Kamstrup har en sund økonomi samt høj vækst og satser stærkt på udvikling af teknologi og medarbejdere. Du kan læse mere om Kamstrup via vores hjemmeside og se vores årsregnskab her. Du kan også "følge" Kamstrup på LinkedIn og Facebook, som løbende opdateres med nye stillinger og interessante nyheder.



Tilbage
Studenterhus Aarhus · Nordre Ringgade 3 · 8000 Aarhus C · TLF: 86 18 30 21