Studiejob//praktik//projekt

Kamstrup: HR INTERN// 06. september 2019

 

Bliv en del af HR-teamet i Kamstrup

Som Intern i Kamstrups HR-team bliver du en del af et ungt og uformelt dynamisk team, som prioriterer fleksibilitets, selvstændighed og sparring højt. Temaet varetager en bred række af forskellige HR opgaver, fra rekruttering til tilfredshedsundersøgelser. Som HR-praktikant vil du komme til at arbejde på lige fod med dine kolleager og får et stort ansvar for egne arbejdsopgaver. Der bliver sat pris på nye initiativer, og vi garanterer en spændende og udfordrende praktik med en stejl læringskurve.

 

En praktik med fokus på rekruttering og kvantitative undersøgelser

Som HR-intern vil du komme til at bistå vores Vice President HR, og få hands-on erfaring med alle aspekter inden for HR. Du vil i stillingen som HR Intern få et stort ansvar for medarbejdertrivsel og udvikling, som prioriteres højt i Kamstrup. Derudover vil du få en central rolle i rekrutteringen af nye medarbejdere, som vil give dig indblik i hele rekrutteringsprocessen fra A-Z.

Dine primære arbejdsopgaver vil bestå af:

  • Assistere ledere i forbindelse med rekrutteringsprocessen, herunder opdatere og vedligeholde indkomne ansøgninger i vores internationale rekrutteringssystem

  • Udarbejdelse og afvikling af kvantitative undersøgelser, herunder undersøgelser om medarbejdertilfredshed og interne kurser

  • Optimering og udvikling af diverse personalegoder og interne kurser

Herudover vil du komme til at arbejde tæt sammen med vores Employer Branding Intern, hvor du bl.a. vil skulle hjælpe på diverse messer og virksomhedsbeg. Du vil løbende også indgå i dialog og sparring med vores HR Business Partner og bistå med diverse administrative opgaver.

 

Din personlighed er vigtig for os

Vi søger en ansvarsbevidst og struktureret studerende med gode analytiske evner, der har lyst til at styrke Kamstrups HR-processer. Du er i gang med din kandidatuddannelse til cand.soc, cand.merc.sol eller lignende. Om du har erfaring fra tidligere er ikke altafgørende. Det vigtigste er, at du har brænder for at arbejde med analyse og udvikling, samt har viljen til at lære. Har du derudover flair for Excel, er det en fordel.

Som person er du engageret, udadvendt og god til at kommunikere på alle niveauer i organisationen, hvorfor du besidder gode sociale kompetencer. Du kan arbejde selvstændigt, men sætter også pris på team-arbejde og sparring med dine kolleger. Ligeledes arbejder du effektivt og trives i et travlt miljø, hvor ikke to dage ligner hinanden. Du er vant til at se kritisk på tingene og kan på den måde være med til at forbedre og optimere vores arbejdsprocesser i teamet.

Da vi er en international virksomhed er det et krav, at du behersker både engelsk og dansk i skrift og tale.

 

Vi tilbyder mere end bare en praktik

Vi tilbyder et praktikforløb, hvor du får indsigt i, hvordan HR-opgaver løses professionelt i en stor organisation. Samtidig får du stor handlefrihed og ansvar fra dag et, så der er rig mulighed for udvikling af både personlige såvel som faglige kompetencer. Du vil fra start få tilknyttet en mentor, der følger dig igennem dit praktikforløb.

I Kamstrup gør vi meget for det sociale mellem vores praktikanter på tværs af organisationen, og hvis du er klar, tilbyder vi et spændende forår med udfordringer og socialt sammenhold. I 2019 blev vi desuden af Aarhus Kommune og Studenterhus Aarhus kåret til Østjyllands bedste praktikvirksomhed på baggrund af vores arbejde med praktikanter.

Der vil evt. blive givet en erkendtlighed, som påskønnelse for indsatsen, såfremt dit studie tillader det. Endvidere betaler Kamstrup offentlig transport til og fra arbejde samt et væld af personalegoder. De tæller bl.a. kantineordning, frugtordning, fri afbenyttelse af vores fitnesscenter, in-house tandklinik, frisørordning og gratis sundhedsklinik. Der vil derudover være mulighed for et efterfølgende speciale- samarbejde med fokus på HR.

 

Vil du være en del af Kamstrup?

Send os din ansøgning ved at søge på dette link. Ansøgningerne behandles løbende, men du kan forvente svar inden for seks uger. Praktikforløbet aftales individuelt, men forventes at løbe fra primo februar 2020 til ultimo juni 2020..

Kamstrup ligger i Stilling nær Aarhus, og bus 200 kører lige til døren.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR & Employer Branding Specialist, Nanna Frederiksen eller HR Business Partner, Britta Lemming på tlf.: 89 93 10 00.

 

Om Kamstrup

Kamstrup udvikler og producerer innovative løsninger til måling af energi- og vandforbrug. Kamstrup er verdens førende producent af avanceret og innovativt måleudstyr til fjernvarmebranchen og en af de førende europæiske leverandører af intelligente elmålere og andet udstyr til elsektoren. Kamstrup beskæftiger over 1500 medarbejdere i +20 lande med hovedkontor i Stilling mellem Aarhus og Skanderborg. Kamstrup har en sund økonomi samt høj vækst og satser stærkt på udvikling af teknologi og medarbejdere. Du kan læse mere om Kamstrup via vores hjemmeside og se vores årsregnskab her. Du kan også "følge" Kamstrup på LinkedIn og Facebooksom løbende opdateres med nye stillinger og interessante nyheder.

 



Tilbage
Studenterhus Aarhus · Nordre Ringgade 3 · 8000 Aarhus C · TLF: 86 18 30 21