Studiejob//praktik//projekt

Kamstrup: HARDWARE DEVELOPER INTERN FOR COMMUNICATION SOLUTION// 01. februar 2019

 

Brænder du for elektronikudvikling, og har du mod på udfordringer? Vil du være med til at udvikle kommunikationsløsninger til Kamstrups fremtidige vand- og varmemålere? Kunne du tænke dig et spændende og lærerigt praktikophold i en højteknologisk virksomhed i rivende udvikling?

Bliv en del af Kamstrups udviklingsafdeling

Kamstrup er en af verdens førende producenter af intelligente måleløsninger til energi- og vandforbrug. Som Hardware Developer Intern for Communication Solution i Kamstrup bliver du en naturlig del af vores udviklingsafdeling for kommunikationsløsninger. Her vil du indgå på lige fod med diplom- og civilingeniører, teknikere og Ph.d.’er i en udviklingsgruppe, der kompetencemæssigt dækker digital elektronik, RF- og antennedesign, printudlægning og produktionsopstart. Den tætte kontakt med dine kollegaer giver dig rig mulighed for sparring og faglig udvikling.

Et praktikforløb med fokus på elektronikudvikling

I din praktikperiode vil du blive en del af vores HCW Communication team, hvor vi udvikler kommunikationsløsninger til Kamstrups fremtidige vand- og varmemålere. Vi udvikler selvstændige kommunikationsmoduler, såvel som integrerede løsninger og følger vores produkter fra specifikationen bliver skrevet til produktet tages ud af produktion. Du vil således komme til at stifte bekendtskab med alle facetter af jobbet som Hardware ingeniør hos Kamstrup. 

Du vil i løbet af praktikperioden få mulighed for at beskæftige dig med et eller flere af følgende områder:

  • Generel hardware design; diagramtegning, simulering, beregninger, printudlægning, dokumentation og test
  • Kommunikationsteknologier; Trådløs og trådet
  • PSU og power strategi; Linear PSU, SMPS og batteri
  • Test; design kvalifikation og myndighedsgodkendelse
  • Prototype fremstilling

 

Din personlighed er vigtig for os

Vi søger en ambitiøs studerende, der med sit engagement og sin viden kan bidrage til udviklingen af nye kommunikationsløsninger i Kamstrup. Du er i gang med din videregående uddannelse til elektronikingeniør eller lignende og brænder for at få din teoretiske viden omsat til praksis.

Som person er du struktureret og nysgerrig af natur og finder det naturligt at arbejde tæt sammen med kollegaer. Desuden evner du at sætte dig ind i nye og udfordrende problemstillinger, men vigtigst er det, at du drives du af lysten til at udvikle elektronik. Vi værdsætter således også, hvis du har erfaring med hardwareudvikling fra fx studieprojekter, arbejde eller lignende.

Vi tilbyder mere end bare et praktik forløb

Som praktikant hos Kamstrup vil du indgå på lige fod med dine øvrige kollegaer i afdelingen, og du kan forvente et praktikforløb med udfordrende arbejdsopgaver og en stejl læringskurve. Vi tilbyder et godt arbejdsmiljø i afdelingen, hvor frihed under ansvar og kompetenceudvikling gennem kurser og faglig sparring med kolleger er en del af hverdagen.

I Kamstrup gør vi desuden meget for det sociale mellem vores praktikanter på tværs af organisationen. Hvis du er klar, tilbyder vi et spændende efterår med udfordringer og sammenhold. Derudover tilbyder Kamstrup et væld af personalegoder. De tæller bl.a. kantineordning, frugtordning, fri afbenyttelse af eget fitnesscenter, in-house tandklinik, frisørordning og gratis sundhedsklinik. Herudover har vi en aktiv personaleforening.

Vil du være en del af Kamstrup?

Send os din ansøgning ved at søge på dette link. Ansøgningerne behandles løbende, men du kan forvente svar inden for seks uger. Praktikforløbet aftales individuelt, men forventes at løbe fra primo august 2019 til ultimo december 2019.

Kamstrup ligger i Stilling nær Aarhus, og bus 200 kører lige til døren.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamlead Hardware, Bo Rosenberg Pedersen på tlf.: 89 93 10 00.

 

Om Kamstrup

Kamstrup udvikler og producerer innovative løsninger til måling af energi- og vandforbrug. Kamstrup er verdens førende producent af avanceret og innovativt måleudstyr til fjernvarmebranchen og en af de førende europæiske leverandører af intelligente elmålere og andet ud styr til elsektoren. Kamstrup beskæftiger over 1400 medarbejdere i +20 lande med hovedkontor i Stilling mellem Aarhus og Skanderborg. Kamstrup har en sund økonomi samt høj vækst og satser stærkt på udvikling af teknologi og medarbejdere. Du kan læse mere om Kamstrup via vores hjemmeside og se vores årsregnskab her. Du kan også "følge" Kamstrup på LinkedIn og Facebook, som løbende opdateres med nye stillinger og interessante nyheder.

 



Tilbage
Studenterhus Aarhus · Nordre Ringgade 3 · 8000 Aarhus C · TLF: 86 18 30 21