Studiejob//praktik//projekt

Kamstrup: FRONTEND APPLICATION DEVELOPER INTERN// 01. februar 2019

 

Brænder du for at arbejde med software og forretningsapplikationer, og har du flair for udvikling af User Experience/Interface? Er du struktureret og finder kreative løsninger, selv når du møder udfordringer? Har du mod på en spændende og lærerig praktik i en international virksomhed i vækst?

Bliv en del af Enterprise Systems i Kamstrup

I Enterprise Systems arbejder vi fokuseret på at bidrage til Kamstrups ambitiøse vækstmål og indfri vores vision om at blive den førende leverandør af intelligente løsninger til måling af energi og vand. Teamet består af 11 kompetente medarbejdere, der med tværfaglige baggrunde håndterer en bred vifte af forskellige arbejdsopgaver indenfor forretningssystemer. Du kan derfor som praktikant i teamet forvente faglig sparring og støtte i din dagligdag. Omgangstonen i afdelingen er uformel, og du bliver en del af et lærerigt miljø, hvor der er plads til nye idéer, der kan udfordre vores processer.

Et udfordrende praktikforløb med indsigt i IT på Enterprise niveau

I løbet af dit praktikforløb vil du få et dybdegående kendskab til vores tværgående IT-systemer; Enterprise Resource Planning (ERP), Customer Relationship Management (CRM), Quality Management (QMS) og Product Lifecycle Management (PLM), hvor du vil være med til udvikling af ny funktionalitet såvel som forbedring af eksisterende løsninger. Du får en vigtig rolle i forbindelse med udvikling af en ”light” web frontend til vores PLM system, som kan give vores brugere nem og brugervenlig adgang til dokumenter og data i systemet.

Din primære opgave vil være at udvikle en webapplikation, der kan indhente data fra vores systemer. Den skal efterfølgende kunne præsentere oplysningerne enten i form af JSON eller PDF-filer, afhængigt af deres lokation og brugernes efterspørgsel. Derudover vil det være din opgave at lægge et præsentabelt design på en eksisterende løsning, der allerede fungerer teknisk, men mangler et visuelt udtryk. I denne forbindelse vil det være dit ansvar at udvælge relevante og moderne teknologier, der i samspil kan levere den bedste løsning.

Du vil have meget frie hænder til at designe og udvikle løsningerne indenfor User Experience/Interface. Dette kræver i høj grad, at du er selvstændig og får gode ideer til kreative udtryk. Deraf vil du arbejde tæt sammen med en projektleder, der har et stort kendskab til organisationen og dens krav, samt en erfaren .NET udvikler, der har den tekniske indsigt.

Vi forventer at du udarbejder en struktureret og overskuelig løsning, der kan vedligeholdes og udvikles videre på efter opgaven er afsluttet.

 

Din personlighed er vigtig for os

Vi søger en udadvendt og selvstændig studerende, der med sit engagementog opdaterede viden kan bidrage til udviklingen af forretningsunderstøttende elementer til vores platforme. Du er i gang med en bachelor eller kandidat indenfor datalogi eller lignende og kan analysere, hvilket teknologier der er behov for i den enkelte løsning. I den sammenhæng er du i stand til at forklare og begrunde dine valg for andre.

Som person er du åben og i stand til at udtænke kreative løsninger. Du er ikke bange for at stille spørgsmål og byder gerne selv ind med dine faglige kompetencer. Du er kvalitetsbevidst og omhyggelig med dine opgaver og arbejder endvidere struktureret. Det er en selvfølge for dig at yde dit bedste og konstant udfordrer dine egne standarder.

Du behersker flydende dansk og engelsk både mundtligt og skriftligt.

 

Vi tilbyder mere end bare en praktik

Vi tilbyder dig et udfordrende praktikforløb med en varieret opgaveliste, hvor du kan omsætte din teoretiske viden til praktiske erfaringer. Du

får ansvaret for dit eget projekt og derigennem rig mulighed for at sætte dit eget aftryk. I opstarten vil du få en grundig oplæring og derefter løbende sparring, så du kan indgå på lige fod med dine kollegaer i afdelingen.

I Kamstrup gør vi desuden meget for det sociale mellem vores praktikanter på tværs af organisationen. Hvis du er klar, tilbyder vi et spændende semester med udfordringer og sammenhold. Derudover tilbyder Kamstrup et væld af personalegoder. De tæller bl.a. kantineordning, frugtordning, fri afbenyttelse af eget fitnesscenter, in-house tandklinik, frisørordning og gratis sundhedsklinik.

Vil du være en del af Kamstrup?

Send os din ansøgning ved at søge på dette link. Ansøgningerne behandles løbende, men du kan forvente svar inden for seks uger. Praktikforløbet aftales individuelt, men forventes at løbe fra primo august 2019 til ultimo december 2019.

Kamstrup ligger i Stilling nær Aarhus, og bus 200 kører lige til døren.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Enterprise Systems Manager, Casper Gjørup på tlf.: 89 93 10 00.

Om Kamstrup

Kamstrup udvikler og producerer innovative løsninger til måling af energi- og vandforbrug. Kamstrup er verdens førende producent af avanceret og innovativt måleudstyr til fjernvarmebranchen og en af de førende europæiske leverandører af intelligente elmålere og andet ud styr til elsektoren. Kamstrup beskæftiger over 1400 medarbejdere i +20 lande med hovedkontor i Stilling mellem Aarhus og Skanderborg. Kamstrup har en sund økonomi samt høj vækst og satser stærkt på udvikling af teknologi og medarbejdere. Du kan læse mere om Kamstrup via vores hjemmeside og se vores årsregnskab her. Du kan også "følge" Kamstrup på LinkedIn og Facebook, som løbende opdateres med nye stillinger og interessante nyheder.



Tilbage
Studenterhus Aarhus · Nordre Ringgade 3 · 8000 Aarhus C · TLF: 86 18 30 21