Studiejob//praktik//projekt

Kamstrup: EMPLOYER BRANDING INTERN// 06. september 2019

 

Bliv en del af HR-teamet i Kamstrup

I HR-teamet arbejder vi fokuseret på at bidrage til Kamstrups ambitiøse vækstmål og indfri visionen om at blive verdens førende leverandør af intelligente måleløsninger til energi- og vandforbrug. Som Employer Branding Intern bliver du en del af et ungt og dynamisk HR-team, hvor sparring, fællesskab samt en ambitiøs og professionel indstilling til arbejdsopgaver er afgørende i en travl hverdag. Som praktikant i HR- teamet vil du komme til at arbejde på lige fod med dine kolleager og have ansvaret for dine egne arbejdsopgaver. Vi garanterer derfor et udfordrende praktikforløb med et højt arbejdstempo og en stejl læringskurve.

 

Et praktikforløb med ansvar og indflydelse

Som Employer Branding Intern kommer du til at bistå vores Vice President HR med videreudvikling og implementering af Kamstrups Employer Branding processer og HR-strategi på vores hovedkontor i Stilling. Du kommer til at arbejde med ekstern og intern Employer Branding på strategisk og operationelt niveau, eksempelvis i udarbejdelsen af indhold på sociale medier og gennem Kamstrups interne medarbejdernyheder.

Dine primære opgaver vil være at:

  • Nytænke, udvikle og varetage sociale medier

  • Arbejde med interne og eksterne medarbejdernyheder

  • Planlægge og gennemføre jobmesser

  • Arrangere og afholde virksomhedsbesøg, herunder præsentation, rundvisning mm.

  • Udarbejde stillingsopslag

  • Rekruttering af efterårets nye praktikanter

Desuden vil du komme til at arbejde med andre HR relaterede opgaver, herunder on-boarding processer med velkomst af nye medarbejdere, introduktionskurser mm., således at du får indsigt i alle de aspekter som vedrører vores HR afdeling.

 

Din personlighed er vigtig for os

Vi søger en studerende med stærke kommunikationsevner, som arbejder struktureret og kan bevare overblikket i en travl hverdag. Med dine faglige kompetencer og engagement har du lyst til at udvikle og styrke Kamstrups Employer Brand, og du er derfor heller ikke bleg for at udfordre det eksisterede. Du er i gang med din kandidatuddannelse til cand.ling.merc., cand.merc. i marketing, MA Corporate Communication eller lignende. Derudover har du stor interesse for både HR, branding og strategisk kommunikation

Som person er du nysgerrig og kan lide at begå dig i et hektisk miljø, hvor ingen dage er ens. Du er positiv af sind og møder altid vores interne såvel som eksterne samarbejdspartnere med et smil. Ligeledes er du initiativrig og tør at tage ansvar, samtidig med at du er teamorienteret og sætter pris på faglig sparring. Endeligt er det er et krav, at du behersker både engelsk og dansk i skrift og tale.

 

Vi tilbyder mere end bare en praktik

I praktikforløbet vil du få en unik mulighed for at afprøve din teoretiske viden i praksis. Du bliver en del af et team, hvor udfordrende arbejdsopgaver, daglig sparring og kompetenceudvikling er i højsædet. Du vil endvidere få indsigt i, hvordan Employer Branding processer koordineres og løses professionelt i et HR-team.

I Kamstrup gør vi meget for det sociale mellem vores praktikanter på tværs af organisationen, og hvis du er klar, tilbyder vi et spændende forår med udfordringer og socialt sammenhold. I 2019 blev vi desuden af Aarhus Kommune og Studenterhus Aarhus kåret til Østjyllands bedste praktikvirksomhed på baggrund af vores arbejde med praktikanter.

Der vil evt. blive givet en erkendtlighed, som påskønnelse for indsatsen, såfremt dit studie tillader det. Endvidere betaler Kamstrup offentlig transport til og fra arbejde samt et væld af personalegoder. De tæller bl.a. kantineordning, frugtordning, fri afbenyttelse af vores fitnesscenter, in-house tandklinik, frisørordning og gratis sundhedsklinik. Der vil desuden være mulighed for efterfølgende specialesamarbejde med fokus på Employer Branding eller HR.

 

Vil du være en del af Kamstrup?

Send os din ansøgning ved at søge på dette linkAnsøgningerne behandles løbende, men du kan forvente svar inden for seks uger. Praktikforløbet aftales individuelt, men forventes at løbe fra primo februar 2020 til ultimo juni 2020.

Kamstrup ligger i Stilling nær Aarhus, og bus 200 kører lige til døren.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR & Employer Branding Specialist, Nanna Frederiksen eller HR Business Partner, Britta Lemming på tlf.: 89 93 10 00.

 

Om Kamstrup

Kamstrup udvikler og producerer innovative løsninger til måling af energi- og vandforbrug. Kamstrup er verdens førende producent af avanceret og innovativt måleudstyr til fjernvarmebranchen og en af de førende europæiske leverandører af intelligente elmålere og andet udstyr til elsektoren. Kamstrup beskæftiger over 1500 medarbejdere i +20 lande med hovedkontor i Stilling mellem Aarhus og Skanderborg. Kamstrup har en sund økonomi samt høj vækst og satser stærkt på udvikling af teknologi og medarbejdere. Du kan læse mere om Kamstrup via vores hjemmeside og se vores årsregnskab her. Du kan også "følge" Kamstrup på LinkedIn og Facebooksom løbende opdateres med nye stillinger og interessante nyheder.

 

 



Tilbage
Studenterhus Aarhus · Nordre Ringgade 3 · 8000 Aarhus C · TLF: 86 18 30 21