Studiejob//praktik//projekt

Kamstrup: COMMERCIAL AND TECHNICAL SOLUTION INTERN IN SUBMETERING// 06. september 2019

 

Bliv en del af Submetering teamet i Kamstrup

I Submetering teamet arbejder vi fokuseret på at bidrage til Kamstrups ambitiøse vækstmål og indfri vores vision om at blive den førende leverandør af intelligente løsninger til måling af energi og vand.

Du kommer til at indgå i vores submetering team, der har fokus på markedsudvikling på flere europæiske markeder. Submetering er et forretningsområde i Kamstrup, der har fokus på alle kunder, der ikke er en del af forsyningsselskaberne. Det kan være alt fra boligforeninger til campingpladser, butikskæder, institutioner etc.

Du bliver en del af et mindre team med gode kolleger, der alle arbejder mod at udvikle dette forretningsområde og skabe succes med Kamstrups kvalitetsprodukter. Vi er en afdeling med fart på. Det giver plads til udfordringer, input og en hverdag, hvor ikke to dage er ens.

 

Et praktikforløb med udfordringer

Som Commercial and technical solution intern vil du få varierende opgaver. Dine primære opgaver bliver at omsætte markedskrav til mulige løsninger samt afdække potentielle partnere på udvalgte markeder. Du vil derfor få en tæt dialog med PM funktionerne internt i huset, samt vores salgskontorer på de pågældende markeder. Du skal dog også være klar på at have direkte kontakt med eventuelle samarbejdspartnere. Det er vigtigt, at du brænder for udvikling og kan se de muligheder der findes, men samtidig kan omsætte det til realiserbare mål. Du er yderst velkommen til at udfordre organisationen med nye vinkler og idéer.

 

Din personlighed er vigtig for os

Som person arbejder du struktureret og har det godt med at samarbejde med kolleger på tværs af forskellige niveauer i organisationen. Du er god til at skabe overblik og arbejder målrettet med en opgave. Vi søger en seriøs studerende, der er i gang med en teknisk-merkantil uddannelse, gerne global business Engineer eller lign. Som person er det vigtigt at du kan arbejde selvstændigt og kan vise initiativ, men samtidig sætter pris på sparring og dialog for at finde frem til den bedste løsning. Vedholdenhed er en vigtig egenskab, da informationer og løsninger ikke altid ligger lige for.

Da vi er en international virksomhed, er det et krav, at du behersker engelsk og dansk i både skrift og tale. Tysk vil blive betragtet som en fordel.

 

Vi tilbyder mere end bare en praktik

Vi tilbyder en udfordrende praktikstilling i et internationalt og fagligt miljø, hvor du får ansvaret for konkrete opgaver og projekter, og hvor du kan omsætte din teoretiske viden til praktiske erfaringer. Dette gør, at du som praktikant vil få styrket både din personlige udvikling såvel som faglige kompetencer. Som praktikant får du frihed til at handle og tage ansvar, og faglig sparring er en naturlig del af hverdagen. Desuden vil du indgå på lige fod med dine kollegaer i teamet, og du kan derfor forvente en stejl læringskurve.

I Kamstrup gør vi meget for det sociale mellem vores praktikanter på tværs af organisationen, og hvis du er klar, tilbyder vi et spændende forår med udfordringer og socialt sammenhold. I 2019 blev vi desuden af Aarhus Kommune og Studenterhus Aarhus kåret til Østjyllands bedste praktikvirksomhed på baggrund af vores arbejde med praktikanter.

Der vil evt. blive givet en erkendtlighed, som påskønnelse for indsatsen, såfremt dit studie tillader det. Endvidere betaler Kamstrup offentlig transport til og fra arbejde samt et væld af personalegoder. De tæller bl.a. kantineordning, frugtordning, fri afbenyttelse af vores fitnesscenter, in-house tandklinik, frisørordning og gratis sundhedsklinik.

 

Vil du være en del af Kamstrup?

Send os din ansøgning ved at søge på dette linkAnsøgningerne behandles løbende, men du kan forvente svar inden for 6 uger. Praktikforløbet aftales individuelt, men forventes at løbe fra primo februar 2020 til ultimo Juni 2020
Kamstrup ligger i Stilling nær Aarhus, og bus 200 kører lige til døren.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Solution Manager Heidi Seiger Thomsen på tlf.: 89 93 10 00.

 

Om Kamstrup

Kamstrup udvikler og producerer innovative løsninger til måling af energi- og vandforbrug. Kamstrup er verdens førende producent af avanceret og innovativt måleudstyr til fjernvarmebranchen og en af de førende europæiske leverandører af intelligente elmålere og andet udstyr til elsektoren. Kamstrup beskæftiger over 1500 medarbejdere i +20 lande med hovedkontor i Stilling mellem Aarhus og Skanderborg. Kamstrup har en sund økonomi samt høj vækst og satser stærkt på udvikling af teknologi og medarbejdere. Du kan læse mere om Kamstrup via vores hjemmeside og se vores årsregnskab her. Du kan også "følge" Kamstrup på LinkedIn og Facebooksom løbende opdateres med nye stillinger og interessante nyheder.

 



Tilbage
Studenterhus Aarhus · Nordre Ringgade 3 · 8000 Aarhus C · TLF: 86 18 30 21