Studiejob//praktik//projekt

Jurastuderende til studiejob hos Kvadrat// 14. september 2018

 

Er du en dygtig jurastuderende (eller stud.merc.jur) på 3. eller 4. år af studiet? Kunne du tænke dig at afprøve dine juridiske færdigheder i det ”virkelige liv”? Har du lyst til at indgå i en global virksomhed i stor udvikling? Så har vi måske jobbet til dig.

 

Kvadrat blev grundlagt i Danmark i 1968 og har dybe rødder i den skandinaviske designtradition. Kvadrat er Europas førende leverandør af teknologisk nyskabende og moderne kvalitetstekstiler. Vi leverer tekstiler og tekstil-relaterede produkter til arkitekter, designere og private forbrugere i hele verden.

Til vores juridiske område søger vi en dygtig studentermedhjælper til at indgå i et tæt samarbejde med vores interne advokat.  

 

Om jobbet

Du kommer til at assistere vores advokat med at løse de mange spændende, juridiske opgaver og spørgsmål, der hver dag indløber i afdelingen. Du vil desuden få eget ansvar for selvstændigt at løse mindre juridiske opgaver, og for at holde Kvadrats kontraktdatabase ajour ved at indsamle og systematisere nye kontrakter.  

 

Kvalifikationer

Du er en dygtig jurastuderende (eller stud.merc.jur) på 3. eller 4. år af studiet.

Du interesserer dig for erhvervsret og de juridiske spørgsmål, der kan opstå på daglig basis i en global virksomhed.

Du er struktureret og grundig i din tilgang til dit arbejde, og er god til at arbejde selvstændig.

Vores organisationssprog er engelsk, og du er derfor stærk både i skriftligt og mundtligt engelsk.

Du behøver ikke have tidligere erhvervserfaring, da vi vil sørge for, at du får en grundig introduktion i organisationen og arbejdsgangene.  

 

Den ugentlige arbejdstid vil være 15 timer fordelt på to arbejdsdage. Arbejdstiden vil være fleksibel i forbindelse med eksamenslæsning og under skrivning af speciale.

 

Vi tilbyder

Kvadrat vil tilbyde dig et job i en spændende og global virksomhed, der er i konstant udvikling. Vi har hovedsæde i naturskønne Ebeltoft, hvor du også vil have din daglige gang. Herudover har vi 33 datterselskaber placeret rundt i verden.  

 

Ansøgning

Send din ansøgning og CV via dette link. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores advokat, Lotte Møhl Dyrlund, på lody@kvadrat.dk. Stillingen forventes besat fra den 1. november eller efter nærmere aftale. Ansøgninger vil blive læst løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag. 

 

Om Kvadrat

Vores produkter reflekterer vores passion for farve, kvalitet, enkelhed, innovation og design. Kvadrats tekstiler er blevet anvendt i nogle af verdens vigtigste arkitektoniske landmarks, såsom The Gherkin, London; Museum of Modern Art, New York; Walt Disneys koncertsal, Los Angeles; Oslos Operahus, Norge; Reichstag, Berlin; Guggenheim Museum, Bilbao; Operaen i København, Danmark og Guangzhou Operahus, Kina.

Hos Kvadrat udvikler vi kontinuerligt tekstilernes æstetiske, teknologiske og funktionelle egenskaber. Som en del af denne proces samarbejder vi med førende designere, arkitekter og kunstnere, herunder David Adjaye, Miriam Bäckström, Tord Boontje, Ronan og Erwan Bouroullec, Thomas Demand, Olafur Eliasson, Alfredo Häberli, Giulio Ridolfo, Peter Saville, Finn Sködt, Roman Signer og Patricia Urquiola.

 

Læs mere her: www.kvadrat.dk

 



Tilbage
Studenterhus Aarhus · Nordre Ringgade 3 · 8000 Aarhus C · TLF: 86 18 30 21