Studiejob//praktik//projekt

Erhverv Aarhus: Erhvervspolitisk praktikant// 06. september 2019

 

Erhverv Aarhus søger en praktikant, der i foråret 2020 skal bidrage til foreningens erhvervspolitiske indsats.

Erhverv Aarhus er byens brede erhvervsorganisation og uafhængige talerør. Vi er dagligt i kontakt med mange spændende og meget forskellige interessenter. Vi repræsenterer mere end 600 medlemsvirksomheder og 110.000 arbejdspladser.

Praktikpladsen giver dig en unik mulighed for at komme tæt på byens brede erhvervsliv på tværs af erhverv, kultur og uddannelse. Du kommer tæt på beslutninger og overvejelser i en forening, som har ambitioner om at opnå en endnu stærkere erhvervspolitisk profil. Arbejdsmiljøet er uformelt, og vi har højt til loftet.

 

Dine opgaver

Erhverv Aarhus har fire fokusområder, som udgør fundamentet for vores erhvervspolitiske indsats og øvrige aktiviteter: Udvikling & Infrastruktur, Internationalisering, Uddannelse & Innovation samt Kultur & Sport.

 

Opgaverne omfatter:

  • Research og analysearbejde til erhvervspolitisk indsats
  • Bidrage til at udarbejde høringssvar, mødemateriale mm.
  • Deltagelse i og forberedelse til arrangementer 
  • Kommunikationsopgaver (sociale medier, video, website etc.), hvis du har mod på det
  • Opgaver, som vi sammen definerer, så du får sat din uddannelse og interesser i spil

Praktikken finder som udgangspunkt sted fra januar 2020 til juni/juli 2020 eller i overensstemmelse med din uddannelse. Praktikken er ulønnet.

 

Din profil

Vi forestiller os, at du er i gang med en samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse. Vi lægger vægt på, at du interesserer dig for den erhvervspolitiske dagsorden, er analytisk skarp, arbejder selvstændigt og evner at navigere mellem flere opgaver. Det er et plus, hvis du kan skrive skarpe tekster. 

 

Om Erhverv Aarhus

Erhverv Aarhus er byens største erhvervsorganisation, der varetager interesserne for 600 medlemsvirksomheder. Herudover indgår vi i en række administrative samarbejder, hvilket betyder, at vi vedligeholder og udvikler en række forskellige hjemmesider, sociale medier, nyhedsbreve og meget mere. Arbejdspladsen ligger i DOKK1, hvor vi indgår i kontorfællesskabet ErhvervsCentrum Aarhus.

 

Sådan ansøger du

Send din ansøgning – og eventuelle spørgsmål – til kommunikationschef Jesper Theil: jt@erhvervaarhus.dk.

Vi afholder samtaler løbende.

 

 



Tilbage
Studenterhus Aarhus · Nordre Ringgade 3 · 8000 Aarhus C · TLF: 86 18 30 21