Studiejob//praktik//projekt

Er du vores nye praktikant til Kommunikation & Marketing hos Djurslands Bank?// 31. august 2018

Vil du være med til at...

... arrangere kundearrangementer?

... ideudvikle markedsføringskampagner?

... lave kreative opgaver?

... markedsføre banken online?

 

Praktikant til Kommunikation & Marketing

Er du studerende på en videregående uddannelse inden for ­medie, kommunikation eller markedsføring? Brænder du for at arbejde med markedsføringskampagner - herunder især online markedsføring. Vil du gerne afprøve din viden i praksis?

 

Vi søger…

… en ambitiøs og resultatorienteret praktikant til forårssemestret 2019. Der bliver mulighed for at arbejde med kommunikations- og marketingopgaver - især i relation til online medier og vores UngBank-koncept. Du får rig ­mu­­lighed for at gøre teori til praktik, da du er med hele vejen fra udvikling af ideer, til planlægning og aktivering af kampagner, events og andre tiltag.

 

Vi forventer, at du…

  • er energisk og ansvarsfuld
  • har teamspirit og godt humør
  • har kendskab til online medier - herunder sociale medier

 

Du tilbydes…

… en praktikplads, hvor du får stort ansvar og relevant erhvervserfaring. Du bliver en del af et godt team i et uformelt miljø og en god omgangstone. Vi forestiller os, at du kan starte i januar, og vi forventer at praktikperioden varer 3-6 måneder. Den ugentlige arbejdstid er 37 timer. Vi har hovedkontor i Grenaa, og du får mulighed for et par ugentlige arbejdsdage i Aarhus. Vi betaler dine transportudgifter med bus eller tog. Praktikken er ulønnet.

 

Interesseret?

Du kan høre mere om praktikpladsen ved at ringe til marketingchef, Louise Ringsted, på telefon 86303131 eller mobil 29163119.

 

Du søger praktikpladsen på Djurslands Banks hjemmeside her.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning – inkl. CV og evt. karakterudskrift - senest torsdag 20. september 2018.

 

Om Djurslands Bank

Som engageret lokalbank bakker vi op om lokalområdet og er med til at skabe vækst og aktivitet. Vi har 15 afdelinger på Djursland i Aarhus og Randers, ca. 45.900 privatkunder, 3.900 erhvervskunder og 2.000 foreninger. Kundens behov og ønsker er fundamentet for vores rådgivning.

Du finder yderligere information om os på vores hjemmeside ­djurslandsbank.dk

 



Tilbage
Studenterhus Aarhus · Nordre Ringgade 3 · 8000 Aarhus C · TLF: 86 18 30 21