Studiejob//praktik//projekt

Er du Studenterhus Aarhus nye baransvarlige?// 11. februar 2019

 

Kan du bevare overblikket, når der er knald på? Vil du gerne lære mere om ledelse og motivation af frivillige? Har du mod på at afvikle små og store events, og kan du lide selv at stå bag baren?

Studenterhus Aarhus søger nye timelønnede baransvarlige til vores team. Som baransvarlig har du mulighed for at arbejde i et af Aarhus’ største frivilligmiljøer sammen med ca. 150 andre studerende. Du vil få et super varieret arbejde, hvor to dage sjældent er ens.

 

Din rolle vil være:

Som baransvarlig kommer du både til at arbejde i Studenterbaren, i Studentercaféen og til arrangementer i resten af huset. Du kommer hele vejen rundt om alt, der skal være på plads for at afvikle events lige fra sikkerhed, til kundeservice, fra tidsplaner til teknik og fra bemanding til personaleledelse samt at arbejde bag baren.

Nogle dage vil du arbejde bag baren i Studenterbaren, hvor det er vigtigt at kunne øl-nørde med stamkunderne, have et smil på læben selvom der er travlt og vejlede novicerne i deres øl-valg. Andre dage skal du sammen med de frivillige afvikle små og store events der strækker sig over alt fra koncerter, foredrag, debatter, studiefester, rusarrangementer, internationale aftener, secondhandbazarer osv. Du er den ansvarlige på vagten, skal kunne bevare overblikket, motivere andre og have lyst til at have travlt. Til gengæld kan vi tilbyde dig verdens fedeste studiejob med skønne kolleger og en afslappet stemning, hvor du får ansvar og rig mulighed for at lære mere.

 

Hvem er du:

  • Du er studerende på en videregående uddannelse, og har mindst 2 år tilbage af din uddannelse.
  • Du er positiv, smilende og serviceminded.
  • Du har gerne erfaring som bartender eller lignende.
  • Du kan tage ansvar og motivere andre.

 

Her er hvad vi kan tilbyde:

  • 1-2 vagter ugentligt (ca. 30-40 timer månedligt).
  • Du har selv indflydelse på dine vagter og det er muligt at vælge vagter alle ugens dage.
  • Løbende interne kurser for ansatte og frivillige.
  • Et ungt og dynamisk miljø, spændende arrangementer og engagerede kollegaer.

 

Hvis det lyder som noget for dig:

Så skynd dig at sende en ansøgning, inden d. 1. marts, til vores barchef Niels Overgaard på no@studenterhusaarhus.dk. Har du spørgsmål, så ring til Niels på 23 31 27 72. 

 



Tilbage
Studenterhus Aarhus · Nordre Ringgade 3 · 8000 Aarhus C · TLF: 86 18 30 21