Studenterbaren

Studenterbaren er din bar på campus. Vi har byens bedste udvalg, med over 200 forskellige flaske- og dåseøl, 13 fadølshaner, og et stort udvalg af drinks, læskedrikke, spiritus og varme drikke. Alle vores bartendere er studerende, og de står altid klar til at give dig en anbefaling. 

Åbningstider

Mandag: 12:00 – 00:00


Tirsdag: 12:00 – 02:00


Onsdag: 12:00 – 02:00


Torsdag: 12:00 – 02:00


Fredag: 12:00 – 03:00


Lørdag: 20:00 – 03:00


Søndag:Lukket

Vi har i øjeblikket ingen online ølsmagninger til salg. Hold øje med vores øl-events på Facebook.

Glemte sager

Har du glemt eller mistet dine ting i Studenterhus Aarhus (herunder Studiecaféen, Stakladen, Studenterbaren eller ét af de tilstødende lokaler), så henvend dig i Studenterbaren inden for åbningstiden. Alle fundne ting opbevares i Studenterbaren.

Vi opbevarer dine glemte genstande i 30 dage startende fra den dag, de er fundet. Efter 30 dage overgives beklædningsgenstande og lignende til velgørende formål. Punge, ID kort, computere, telefoner og lignende overgives efter de 30 dage til politiets hittegodskontor. Hvis du har været til fest arrangeret af dit eget studie eller til en konference, så skal du kontakte den forening, der stod for arrangementet.

Pub Quiz

9 kategorier.

8 personer per hold.

Gratis – ingen tilmelding.

Danmarks Måske Sværeste Pub Quiz.

Hver anden mandag kl. 20:00 i Studenterbaren.

 

Uanset om solen skinner, regnen siler eller sneen falder, er der god stemning og øl på spil til Danmarks Måske Sværeste Pub Quiz i Studenterbaren hver anden mandag kl. 20:00.

Kategorierne spænder vidt, og dækker alt fra aktuelle nyheder til kunst, kultur og katastrofer. Hver uge er der to faste kategorier; musik og billeder. Resten af kategorierne skifter fra gang til gang, og der er ingen temaer, så du ved aldrig hvad du kan forvente til Danmarks Måske Sværeste Pub Quiz.

Der er åbent i baren før, under og efter quizzen, så du og dit hold kan slukke quiz-tørsten. Bliv medlem af Studenterhus Aarhus i dag, og få 20% på alle drikkevarer i baren og en stor Grøn Tuborg for kun 25,-.

Husk at kom i god tid, hvis du vil være sikker på at få et godt bord. Vi glæder os til at se dig!

OBS.: Quizzen er på dansk / The Quiz is in Danish