Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Kvadrat er en af verdens førende designvirksomheder indenfor tekstiler og tekstilrelaterede produkter til arkitekter, designere og private forbrugere. Du kan finde Kvadrat tekstiler i utallige kommercielle, offentlige og private rum verden over, blandt andet i koncertsale, hoteller og butikker, men også uventede steder som på højtalere i biler og i kunst.  Du er sikkert stødt på vores produkter mange gange uden at vide det, og hvis du f.eks. har studeret på det kongelige bibliotek her i Aahus, har du allerede været omgivet af Kvadrat tekstiler.

 

Med sin begyndelse i 1968 har Kvadrat dybe rødder i dansk design kultur og er i dag en global virksomhed med omkring 1.000 ansatte og med showrooms, afdelinger og datterselskaber i over 30 lande. Hovedkvarteret har siden begyndelsen ligget i naturskønne omgivelser i Ebeltoft hvor ca. 200 medarbejdere befinder sig.

 

Kvadrat er en designvirksomhed med stor fokus på at skubbe de æstetiske, teknologiske og funktionelle grænser for hvad man kan gøre med tekstiler. Vi arbejder derfor tæt sammen med både etablerede designere og kunstnere samt nye talenter, altid med kreativitet, passion og innovation i centrum.

 

Hos Kvadrat er vi altid interesserede i nye talenter som gerne vil udvikle sig og som brænder for design og arkitektur. Derfor har vi ofte praktikanter i Ebeltoft eller vores afdeling i København. Som praktikant vil du få et spændende indblik i en kreativ og ambitiøs branche og samtidig opleve en høj grad af frihed og ansvar indenfor netop det område du interesserer dig for.

 

Du kan læse mere om Kvadrat på vores hjemmeside: https://www.kvadrat.dk/en/about/people–career