Studiejob//praktik//projekt

Transport Partner ApS søger en praktikant til transport- og logistikoptimering

Transport Partner ApS er en konsulentvirksomhed inden for transport og logistik, der arbejder med løsninger til at udnytte potentialet for effektivisering af virksomheders logistikprocesser. Dette gøres med dokumenterede resultater, der blandt andet kan måles på øget kvalitet, forenkling af arbejdsprocesser samt direkte og indirekte besparelser på fragtbudgettet. 
 
Som praktikant ved Transport Partner bliver du tilknyttet vores konsulentopgaver og kommer til at beskæftige dig med hele processen for hver opgave. Dette inkluderer alt lige fra analysen af mulige kunders transport set-up til analysen og implementeringen af den bedste logistik - og transportløsning samt efterfølgende opfølgning.
 
Dine primære opgaver omfatter således:
- Dataindsamling og konfigurering af data.
- Logistikanalyser.
- Udarbejdelse af udbudsmateriale.
- Benchmarking.
- Implementering af forbedringer samt adfærdsbearbejdning.
- Opfølgning på resultater.
 
Den rette praktikant: 
- Har flair for tal og Office pakken (Excel).
- Er analytisk tænkende, struktureret og arbejdsom.
- Du har gode samarbejdsevner, kan lide at blive udfordret og har lyst til at lære nyt.
- Du tager selv initiativ og har mod på at komme med egne idéer og løsninger.
- Har mulighed for et praktikophold i enten efteråret 2017 eller foråret 2018.
 
Vi tilbyder: 
- Studierelevante arbejdsopgaver og mulighed for at kombinere evt. studieopgaver med opholdet.
- En kontaktperson hvor du vil få mulighed for jævnlig sparring omkring praktikopholdet.  
- Frokostordning.
- Fleksible arbejdstider.
- En arbejdsplads med en humoristisk og uhøjtidelig omgangstone, hvor du bliver en del af et stærkt team med mange års erfaring inden for logistik og transport.
 
Arbejdssted er på vores kontor i Viby J. 
 
Ansøgning og kontakt:
Hvis det lyder som noget for dig, så send en ansøgning samt dit CV til Kenneth Laugesen på info@transport-partner.dk
Skriv gerne om det er i efteråret 2017 eller foråret 2018 du ønsker at komme i praktik. Vi kalder løbende ind til samtale, så tøv ikke med at søge. 
Ved yderligere spørgsmål kontakt Kenneth på tlf.: 52396242 eller send en mail til ovenstående adresse. 
Tjek vores hjemmeside www.transport-partner.dk 

Tilbage
Studenterhus Aarhus · Nordre Ringgade 3 · 8000 Aarhus C · TLF: 86 18 30 21