Studiejob//praktik//projekt

Sælger til OK privatsalg i Aarhus

 

Motiveres du af salg, og har du talegaverne i orden? Leder du efter et deltids- eller fuldtidsjob med fleksible arbejdstider og en attraktiv løn ikke langt fra Aarhus C? Så læs videre her. OK har jobbet til dig!


En OK telemarketingmedarbejder er…

… en mødestabil person med masser af gåpåmod, som motiveres af salg. Du er samtidig resultatorienteret, et konkurrencemenneske og evner at lytte, stille åbne spørgsmål og kommunikere med alle. Dit humør er højt, også når det går stærkt. Erfaring med tidligere salgsjob er en fordel men ikke et krav, da vi naturligvis oplærer dig i vores produkter og har løbende salgstræning. Du er vant til at bruge PC.


Hvorfor OK?

Din nye arbejdsplads bliver på OK’s hovedkontor i Aarhus tæt på Viby Torv, ikke langt fra Aarhus C og med buslinjer næsten lige til døren. Jobbet omfatter telefonsalg af OK’s produkter til privatkunder, der allerede har vist interesse for vores produkter.

Du bliver en del af vores ambitiøse salgsteam, som i øjeblikket består af ca. 20 kolleger, der alle har højt humør og et stærkt socialt sammenhold.

Vi tilbyder en yderst attraktiv lønaftale, plus bonus, sundhedsforsikring og god kantineordning. Du skal som minimum kunne arbejde to dage om ugen i tidsrummet mandag til torsdag 12-18 eller 13.30-20 og fredage mellem 9.30-16.


Søg jobbet allerede i dag!
Lyder jobbet som noget for dig, opfordrer vi dig til at søge hurtigst muligt. Vi kalder løbende til samtaler. Send os en motiveret ansøgning samt CV og gerne med et billede via linket herunder.


Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte
Marianne Jensen
MAJE@ok.dk
Tlf.: 40 14 22 86


Ansøgningsfrist:
4. oktober 2017

Søg stillingen her


OK er et dansk, kundeejet selskab, der leverer brændstof og energi til hele Danmark. Vi har hovedkontor i Viby J og holder dagligt mere end 500 medarbejdere beskæftiget. Foruden olie og benzin leverer vi smøremidler, naturgas, el og varmepumpeløsninger til private og til erhvervslivet. Vi ønsker at give vores kunder et frit, fornuftigt og ansvarligt energivalg - nu og i fremtiden.

Tilbage
Studenterhus Aarhus · Nordre Ringgade 3 · 8000 Aarhus C · TLF: 86 18 30 21