Studiejob//praktik//projekt

Producerassistent til Moment Studio

Nikker du inspireret, når du ser et skarpt reklamespot på TV? Bliver du begejstret, når du ser en stærk Corporate film på nettet? Og sidder du selv (vigtigst af alt) med lysten til at prøve kræfter med alle faser af kommerciel filmproduktion? Så skynd dig at strikke en ansøgning sammen til os om praktikplads som producerassistent i efteråret 2017.

PRAKTIKANTEN
Du er vild med det korte, kommercielle filmformat. Og vild med tanken om selv at bringe den type af film til live ved at arbejde med produktionen fra ende til anden: Fra de indledende afklaringer og aftaler med kunder og samarbejdspartnere, over produktionsfase, til
godkendelse sammen med kunden.

Du vil få ansvar inden for og erfaring med alle faser i filmproduktion, og det er afgørende, at du er initiativrig og udviser engagement hele vejen igennem produktionen. Vi forventer, at du investerer din faglighed fra uddannelsen og dine egne holdninger til stærk filmproduktion i
dagligdagen. Vores ambition er at udvikle dig - og blive udviklet af dig.

Du er i gang med en medie- eller kommunikationsrelateret kandidatuddannelse eller en anden uddannelse med vinkel på medieproduktion.

JOBBET
Du bliver en integreret del af Moment Studios lille filmafdeling, og arbejder tæt sammen med vores to producere og vores to filmfotografer/instruktører. Dine opgaver tæller bl.a.: Research, mødeforberedelse, a-z produktion af mindre film og koordinering af optagedage m.m. på større produktioner. Fra de små, statiske opgaver til de større koordineringsopgaver er det afgørende element altid, at du tager ansvar for kvaliteten i dit arbejde og følger opgaven til dørs med engagement over for kollegaer og kunder.

Praktikstillingen løber fra august 2017 og frem til jul. Vi sparrer løbende om opgaverne for at sikre den rette udvikling i arbejdet. Arbejdsugen er på cirka 37 timer med udgangspunkt fra vores studie i Aarhus V.

Send din ansøgning samt CV til soren@momentstudio.dk. Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, når den rigtige kandidat viser sig. Har du har spørgsmål til opslaget - ring til producer Søren Rune Knudsen på 2538 3324.

OM MOMENT STUDIO
Moment Studio leverer high-end foto og film til en lang række virksomheder og reklamebureauer. Vi samarbejder med mange af landets største reklamebureauer og en lang række direkte kunder – fra små butikker og webshops, over store private og offentlige organisationer, til nogle af Danmarks førende brands.

Tilbage
Studenterhus Aarhus · Nordre Ringgade 3 · 8000 Aarhus C · TLF: 86 18 30 21