Studiejob//praktik//projekt

Praktikant til udvikling af online tilstedeværelse

Brænder du for at arbejde med digitale strategier, og kan du se dig selv arbejde i en B2B-virksomhed, hvor du i høj grad selv får mulighed for at sætte rammerne? Så kan du være EnergiDatas nye praktikant inden for online kommunikation.

Opgaver:

  • Arbejde med SEO/SEM og Google Analytics
  • Gennemføre statistik og analyser af indsats på web, LinkedIn og nyhedsbreve
  • Løbende optimere vores hjemmeside i Wordpress
  • Grafisk arbejde til web og salgsmateriale
  • Det er en klar fordel, men ikke et krav, at du kan arbejde i Sharepoint, Photoshop/InDesign samt har kendskab til videoproduktion.

Hvem er du?

Opgaverne er store og små, men fælles for dem er, at du selv er med til at forme dem. Du skal derfor kunne tage teten og være med til at sætte dagsordenen. Du skal kunne tage initiativ og strukturere dine egne opgaver, men samtidig har du mulighed for sparring og samarbejde omkring opgaverne, når der er behov for dette.

Vi forestiller os, at du er i gang med en videregående uddannelse inden for IT og/eller digital kommunikation eller lignende. Du skal have analytisk sans og kunne lide at arbejde med øje for detaljen. Du er opdateret omkring og interesserer dig for de nyeste værktøjer og tendenser inden for online kommunikation.

Hvem er vi?

EnergiData er en voksende virksomhed ejet af energiselskabet OK, som beskæftiger sig med energistyring- og rådgivning til private virksomheder og kommuner.

Du får fast kontorplads i Viby ved Aarhus, hvor EnergiData har kontor på OK’s hovedkontor. Hovedparten af EnergiDatas medarbejdere har kontor i Køge, mens vores Kommunikations- og marketingafdeling er i Viby. Udover dine kollegaer i EnergiData, får du også kontakt med OK’s medarbejdere bl.a. i Kommunikation.

Arbejdstid:

  • 30-37 timer om ugen, med mulighed for tilrettelæggelse efter dit studie
  • Start i september og minimum af 3 måneders varighed
  • Praktikforløbet er ulønnet, og vi tilbyder gratis frokostordning

Interesseret?

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Kommunikations- og marketingkoordinator Anne Mette Jensen på amhj@energidata.dk eller 40880958.

Ansøgningsfrist:

Send din ansøgning og dit CV til amhj@energidata.dk snarest muligt, da vi løbende læser ansøgningerne igennem og indkalder til samtale.

Tilbage
Studenterhus Aarhus · Nordre Ringgade 3 · 8000 Aarhus C · TLF: 86 18 30 21