Studiejob//praktik//projekt

Event- og musikpraktikant søges!

Som event- og musikpraktikant i Studenterhus Aarhus får du indblik i kunstneriske samt praktiske og organisatoriske elementer i et kulturhus.

 

Du vil i løbet af praktiktiden få en lang række erfaringer inden for følgende områder:

Planlægning, koordinering og gennemførsel af events, fester, musikbooking og kontraktopfølgning, markedsføring, samarbejde med frivillige, andre kulturarrangører, studenterforeninger, uddannelsesinstitutioner og virksomheder.

Vi forventer, at du har interesse for kultur, herunder musik, og har fingeren på pulsen ift, hvad der rører sig blandt dine medstuderende. Herudover er det væsentligt, at du har organisationstalent, er fleksibel, ansvarsbevidst og imødekommende.

Du bliver en del af et dynamisk og ungt hus, hvor der sjældent er to dage, som er ens. Du kommer til at arbejde tæt sammen med de fastansatte koordinatorer og med de mange frivillige i organisationen. Desuden får du rig mulighed for at præge huset og din praktiktid med din egen kreativitet.

 

 

Ansøgningsfrist:

Fredag d. 31. marts kl. 12.00

Praktikken er ulønnet og starter fra mandag d. 14. august og løber ca. ½ år frem. Der er tale om 37 timer om ugen.

 

 

Send din ansøgning til vores praktikkoordinator Thomas Moeslund på tm@studenterhusaarhus.dk

Tilbage
Studenterhus Aarhus · Nordre Ringgade 3 · 8000 Aarhus C · TLF: 86 18 30 21