Idékomiteen

Har du lyst til at være en del af en stærk netværksgruppe, hvor du får mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt?

Vil du have muligheden for, at omsætte teori til praksis i samarbejde med østjyske virksomheder?

SÅ BLIV MEDLEM AF IDÈKOMITEEN

Idékomiteen er en sammensat gruppe af studerende fra forskellige uddannelsesmæssige baggrunde, der får det eksklusive tilbud, at komme ud til forskellige virksomheder i hele Østjylland. Her brainstormes tværfagligt på, at løse forskellige problemstillinger, som virksomhederne står overfor. Med andre ord, får du altså en unik mulighed for at assistere virkelige virksomheder med at løse virkelige problemstillinger, og dine inputs kan altså komme til at danne grundlag for videre forretning.

Ikke nok med at Idékomiteen gør dig en del af en stærk netværksgruppe, giver Idékomiteen dig også en uvurderlig mulighed for styrke dine kompetencer indenfor dit fag - uanset studieretning, møde spændende virksomheder på et professionelt plan og måske endda få muligheden for et fedt studiejob eller praktikplads!

Idékomiteen bliver faciliteret af  Studenterhus Aarhus ca. 2 gange månedligt, deltagelse er frivillig.

Du bliver en del af Idékomiteen ved at sende en mail til idekomiteen@gmail.com med et par ord om dig selv samt dine kontaktoplysninger. Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Studenterhus Aarhus · Nordre Ringgade 3 · 8000 Aarhus C · TLF: 86 18 30 21